Saxo Bank: Tinkov er for tidligt ude med nyt navn

Skrevet af admin

01/08/2014

Mest læste i dag

Saxo Bank afviser, at det skulle være besluttet, at banken stopper som navnesponsor på cykelholdet Tinkoff-Saxo fra 2015.

Cykelholdets russiske ejer, Oleg Tinkov, skrev fredag på Twitter, at holdet til næste år ændrer navn til Tinkoff Team. Men det er endnu ikke afgjort, om Saxo Bank stopper sit navnesponsorat, fastslår pressechef, Kasper Elbjørn.

- Det kan jeg ikke bekræfte. Forhandlinger pågår stadigvæk.

- Vi er ikke informeret om, at forhandlingerne skulle være afsluttet endnu. Hans tweet står for egen regning, siger Elbjørn.

Det står derfor hen i det uvisse, hvorfor Oleg Tinkov tidligere på fredagen skrev følgende på Twitter.

- Den 1. januar vil vores bank hedde Tinkoff Bank, og vores cykelhold Tinkoff Team. Det er lettere og mere kortfattet, skrev holdejeren.

Oleg Tinkov er dog kendt for at komme med Twitter-udmeldinger, som ikke alle sammen skal tages lige seriøst.

/ritzau/