SF: Børn skal ikke tvinges i vuggestue

Skrevet af admin

16/09/2014

Dagens topnyheder

Det er godt, hvis alle børn kommer i daginstitution - men tvang er ikke vejen frem. Sådan lyder det fra socialordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

- Jeg tror ikke meget på tvang og træk i ydelser, og vi må lytte til socialrådgiverne, når de siger, at det ikke virker, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Socialdemokraterne lægger i et nyt udspil "Alle skal med" op til at ramme belastede familier på pengepungen, hvis de ikke sender deres børn i daginstitution.

Udspillet rummer en stribe initiativer, der skal modvirke, at børn bliver tabt i parallelsamfund. Et af de mere kontroversielle lyder, at brugen af det såkaldte forældrepålæg udvides.

-Til gengæld er jeg er varm tilhænger af både forældreinddragelse og forældrekurser, fordi det gør mennesker i stand til at tage vare om deres familie, og det er noget, der skaber varige forbedringer for børnene, siger hun i en kommentar til udspillet og fortsætter:

- Nogle gange tror jeg, man forsømmer at stille de indlysende spørgsmål om, hvorfor et barn ikke er i institution. Der kan være praktiske udfordringer som transport af mange børn eller det, at nydanske forældre har et manglende kendskab til den type børnepasning.

I dag kan en kommune inddrage børnepengene til forældre, hvis børnene eksempelvis pjækker fra skole eller begår gentagen kriminalitet.

Men ifølge en af partiets næstformænd, udviklingsminister Mogens Jensen, der har været pennefører på udspillet, er der behov for at gå skridtet videre.

- Vi lægger an til at styrke forældrene på flere planer med blandt andet kurser. Men det handler også om at have myndigheden til direkte at kunne pålægge forældrene at gøre noget for at sikre, at deres barn får en ordentlig opvækst, siger Mogens Jensen til Politiken.

- Nogle gange tror jeg, man forsømmer at stille de indlysende spørgsmål om, hvorfor et barn ikke er i institution. Der kan være praktiske udfordringer som transport af mange børn eller det, at nydanske forældre har et manglende kendskab til den type børnepasning, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

/ritzau/