Europas energi- og klimafremtid er på spil, når EU's 28 stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag samles til topmøde i Bruxelles.
På bordet er en vidtgående plan, hvori EU-landene lover at sænke udslippet af klimagasser med 40 procent i 2030.
Samtidig skal energiforbruget gøres 30 procent mere effektivt gennem eksempelvis brændstoføkonomiske biler og isolering af huse. Og andelen af vedvarende energi som sol- og vindkraft skal i perioden 2020-2030 nå op på mindst 27 procent for EU som helhed.
Ifølge EU-Kommissionen vil de tre mål kunne skære 16 procent af det samlede energiforbrug. Til sammenligning bruger EU-landene hver eneste dag over 7,5 milliarder kroner på at importere kul, olie og gas udefra. 80 procent af kraftværkerne nærmer sig pensionsalderen og skal udskiftes.
Alligevel er modstanden mod planen massiv. Under ledelse af Polen truer en gruppe central- og østeuropæiske EU-lande med at blokere for klimapakken, fordi de frygter højere energipriser og økonomiske byrder.
- Alle erkender, at dette er kolossalt svært, siger en diplomat forud for topmødets begyndelse.
Det handler om penge. Polen er helt afhængig af sin kulindustri og dens mange tusinde arbejdspladser. EU forsøger at mildne modstanden med løfte om kompensation fra en fond, der får penge fra salg af CO2-kvoter.
Danmark ønsker skrappere mål for vedvarende energi, nemlig 30 procent.
Spørgsmålet er, om målene skal være bindende, og hvordan den interne byrdefordeling mellem EU-landene skal skrues sammen - for det handler om mange penge. Men også om Europas fremtid, understreger Anders Stouge, vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Energi.
- Det kan blive afgørende for, om vi baner vejen væk fra, at EU importerer over halvdelen af sit energiforbrug, siger han.
11 store europæiske virksomheder som Ikea, Philips og Unilever opfordrer EU-toppen til at gå langt videre. De foreslår mindst 40 procents CO2-reduktioner og bindende mål på mindst 40 procent for både energieffektivitet og vedvarende energi.
/ritzau/
