Socialdemokraterne er fredag gået til de indledende forhandlinger om finansloven for næste år med et særdeles kompromisvilligt sind.
Partiformand Mette Frederiksen understreger før det såkaldte sættemøde i Finansministeriet, at partiet meget gerne vil med i en aftale og ikke kommer med ultimative krav.
- Kernevelfærden er vores hovedprioritet, og det næste handler selvfølgelig om private arbejdspladser, siger hun.
Læs også: Kristian Jensen smidt ud i kulden: Danmark var uønsket ved stor festival
Mette Frederiksen mener, at det er udgangspunktet for forhandlingerne, at der ikke er særlig meget at rutte med. Hendes udgangspunkt er, at der er de samme penge, som regeringen lægger op til.
- Vi synes, tiden er til at prioritere de ting, vi er fælles om, blandt andet sundhedsvæsnet og vores børn, siger hun.
Faktisk strækker den socialdemokratiske forhandlingsvilje sig så langt, at partiet er rede til at acceptere nedskæringer på ulandsbistanden, sådan som regeringspartiet Venstre har lagt op til.
- Vi ønsker det ikke, men nu må vi se, hvordan forhandlingerne ender, siger Mette Frederiksen.
Regeringen har lagt op til at skære ulandsbistanden med 2,3 milliarder kroner, hvilket vil bringe den ned på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Socialdemokraterne gik til valg på at bevare den på det niveau, den var sidste år, nemlig cirka 0,8 procent af BNI.
Partiet har tidligere haft en politik om, at bistanden skulle være 1 procent af BNI.
Men Mette Frederiksen er altså klar til at lægge stemmer til lavere bistand. Hun understreger, at det til gengæld er vigtigt for partiet, at de såkaldte nærområder styrkes.
- Jeg synes, vi har til gode endnu at se fra regeringens hånd, hvordan man kan styrke nærområderne, samtidig med at man skærer på bistanden. Det er til gengæld et vigtigt punkt, siger Mette Frederiksen.
Hun afviser heller ikke, at partiet vil gå med i en aftale, der også omfatter boligjobordningen, selvom partiet er meget kritisk over for den.
- Det betyder, at vi ikke synes, det er den bedste måde at bruge pengene på. Vi ved, at boligjobordningen ikke skaber særlig mange arbejdspladser, siger hun.
/ritzau/
