Støjberg bøjer nakken i statsborgerskabs-sag

Skrevet af admin

03/09/2015

Dagens topnyheder

Integrationsminister Inger Støjberg (V) bøjer sig i statsborgerskabs-sag.

Det sker efter, at Folketingets Indfødsretsudvalg torsdag - igen - har stemt for at give dispensation i 2500 statsborgerskabs-sager.

- Et flertal i Indfødsretsudvalget har i dag besluttet at meddele dispensation til cirka 2500 personer, der ikke lever op til kriterierne for at opnå dansk statsborgerskab, skriver Inger Støjberg i en mail til Ritzau.

- Det er flertallets beslutning, og det er ingen hemmelighed, at jeg er uenig.

- Mit ønske var at udvalget genbehandlede sagerne. Det har de nu gjort, selv om jeg vil være ærlig at sige, at det er en noget alternativ behandling af sagerne, der er sket i udvalget i dag, lyder det fra ministeren.

- Nu vil regeringen tilrettelægge den videre proces for, hvordan disse mennesker kan blive optaget på et lovforslag, herunder sikre at alle personer er blevet tjekket af PET, så der ikke gives statsborgerskab til personer, der kan være til fare for statens sikkerhed, skriver hun.

/ritzau/