Over Lillebælt lukker både den gamle og den nye lillebæltsbro klokken 19 søndag aften på grund af stormen Gorm.
Det oplyser Fyns Politi og Vejdirektoratet.
Stormen, der er på vej ind over Danmark, kan give vindstød af orkanstyrke, og det gør det farligt at færdes på broerne. Derfor spærres broerne for al trafik i begge retninger.
Bilister på Jyllandssiden, som er blevet forhindret i at komme over broerne på grund af lukningen, kan køre til Erritsø Fritidscenter på Krogsager 40 i Fredericia, oplyser Sydøstjyllands Politi.
/ritzau/