Stormen Gorm lukker lillebæltsbroer klokken 19

Skrevet af admin

29/11/2015

Dagens topnyheder

Over Lillebælt lukker både den gamle og den nye lillebæltsbro klokken 19 søndag aften på grund af stormen Gorm.

Det oplyser Fyns Politi og Vejdirektoratet.

Stormen, der er på vej ind over Danmark, kan give vindstød af orkanstyrke, og det gør det farligt at færdes på broerne. Derfor spærres broerne for al biltrafik i begge retninger.

Få minutter efter lukningen af de to lillebæltsbroer lukkede Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge og Langelandsbroen fra Siø til Langeland.

Togtrafikken er ikke påvirket af brolukningerne, oplyser DSB. Der kører fortsat tog over Lillebælt og Storebælt.

Bilister på Jyllandssiden, som er blevet forhindret i at komme over lillebæltsbroerne på grund af lukningen, kan køre til Erritsø Fritidscenter på Krogsager 40 i Fredericia, oplyser Sydøstjyllands Politi.

/ritzau/