Stortalent besejrer Lasse Norman ved elitens DM

Skrevet af admin

04/10/2015

Mest læste i dag

Den dobbelte danske cykeljuniormester i 1000 meter på tid Frederik Rodenberg Madsen kan nu også kalde sig dansk mester i disciplinen for eliten.

På sidstedagen af DM i banecykling sejrede DCR Ballerup-rytteren i tiden 1.03,84 minutter og var dermed 36 hundrededele af et sekund hurtigere end den olympiske mester, Lasse Norman Hansen, skriver feltet.dk.

Rodenbergs tid er også bedste tid, der nogensinde er sat på dansk grund. Det 17-årige talent har tidligere kørt endnu hurtigere, da han ved junior-EM blev noteret for tiden 1.03,427 som del af sit omnium.

Mesteren fra i fjor, Casper Pedersen, fik bronze i søndagens disciplin i tiden 1.05,29.

Lasse Norman Hansen tog senere revanche i pointløbet, hvor han vandt suverænt DM-guld.

Han vandt foran Casper Folsach og Casper Pedersen på de næste pladser.

/ritzau/