Udgifterne til medicin på landets sygehuse vokser i en sådan grad, at der inden for en kort årrække ikke længere er råd til at give alle patienter den bedste medicin, skriver Jyllands-Posten.
I år ventes udgifterne til medicin at løbe op i 7,4 milliarder kroner, og ifølge prognosen runder de næste år otte milliarder kroner. Til sammenligning var prisskiltet i 2007 på 3,9 milliarder kroner.
- Det vil blive nødvendigt at prioritere. Når vi har et sundhedsvæsen, som skal holde igen på økonomien, er vi nødt til at spørge os selv, hvor vi skal bruge pengene, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen til avisen.
Enten skal politikerne foretage benhårde prioriteringer, eller også skal der sendes langt flere penge til sygehusvæsnet fremover, lyder vurderingen fra flere sundhedsøkonomer.
I dag må der ikke skeles til økonomien, når det afgøres, om en patientgruppe skal have tilbudt et nyt lægemiddel.
Men i fremtiden kan det give mening at skære i den dyre medicin, mener Jakob Kjellberg, professor i Kora, der er kommunernes og regionernes analyseinstitut.
- Når der eksempelvis inden for kræftområdet er medicin, hvor man betaler en halv til en hel million kroner for, at sygdommen ikke udvikler sig i nogle måneder, må man spørge sig selv, om det er den bedste måde at bruge pengene på, siger han til Jyllands-Posten.
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er enig i, at der skal prioriteres skarpere fremover, men står det til Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), er det nødvendigt at sende flere penge i retning mod sygehusene.
Det ønske overrasker dog på ingen måde ministeren. Nick Hækkerup siger, at han "sender en othellolagkage til Bent Hansen" den dag, han ikke beder om flere penge.
/ritzau/
