Task Force anholder to Bandidos-rockere for indbrud

Skrevet af admin

21/08/2014

Dagens topnyheder

Task Force Indbrud har anholdt to Bandidos-rockere for en række indbrud på Sjælland og tyveri af designermøbler.

Politiet vil kræve de to mænd på henholdsvis 26 og 23 år varetægtsfængslet torsdag ved Retten i Lyngby.

Anholdelserne fandt sted, da det sjællandske politisamarbejde Task Force Indbrud, TFI, onsdag under en operation med navnet "Train".

De to mænd er mistænkt for omfattende indbrudstyverier i private boliger på Sjælland.

Efter en kortere efterforskning er de begge sigtet for 10 forhold vedrørende indbrud i villaer, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt våbenloven.

Under ransagningen på de anholdtes bopæle og tilholdssteder, blev der fundet en del at kosterne fra indbruddene, herunder designmøbler og lamper, samt syv kilo hash.

/ritzau/