Thai-politi havde oplysninger om angreb

Myndighederne i Thailand havde efterretninger, der pegede i retning af forestående angreb. Men de havde ikke præcis information om, hvornår disse angreb ville finde sted.

Det siger landets politichef, Jaktip Chaijinda, på et pressemøde i hovedstaden Bangkok.

En bølge af eksplosioner har siden søndag ramt syv forskellige provinser i Thailand.

Samlet set er der sket mindst otte eksplosioner i Thailand de seneste 24 timer. Blandt andet er feriestederne Phuket og Hua Hin blevet ramt.

Fire er dræbt i angrebene og 32 andre såret, oplyser politichefen.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip