Tre amerikanere dræbt af skud i Afghanistans hovedstad

Skrevet af admin

29/01/2015

Dagens topnyheder

Tre amerikanske kontraktarbejdere blev dræbt og en fjerde blev såret, da en afghansk soldat i Kabuls militære lufthavn åbnede ild, siger en talsmand for de afghanske luftstyrker.

- Det er stadig uklart, hvorfor han åbnede ild mod amerikanerne, og der var ikke andre der, som kunne fortælle os om årsagen, siger talsmanden.

Den internationale styrke i Afghanistan bekræfter, at skyderiet fandt sted torsdag aften.

Tidligere torsdag blev ni mennesker dræbt - fem politifolk og fire civile - ved et selvmordsbombeangreb, der skete i byen Mihtarlam. Ved angrebet blev op mod 40 mennesker såret.

Ingen har taget ansvaret for bombeanslaget, hvor selvmordsbomberen detonerede sin sprængladning mod sørgende, der var ved at begrave en politiofficer og tre andre ofre for en vejsidebombe.

/ritzau/dpa