USA fjerner Cuba fra liste over sponsorer af terror

Skrevet af admin

29/05/2015

Dagens topnyheder

USA har formelt fjernet Cuba fra en liste over statslige sponsorer af terror, oplyser det amerikanske udenrigsministerium ifølge Reuters og AFP.

Tidligere har de to lande aftalt at fortsætte samtaler om at genåbne ambassader i Havana og Washington.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, sagde allerede i april, at USA vil fjerne Cuba fra listen over lande, som støtter terrorisme.

Obama og den cubanske præsident, Raul Castro, mødtes også i april i Panama - et historisk møde mellem de to landes præsidenter.

/ritzau/