Venstre frygter for retssikkerhed med nyt voldtægtsudspil

Med rød bloks forslag om at stramme voldtægtslovgivningen vil det være den anklagede part, som skal fremlægge bevisbyrden.

Det siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, om Socialdemokraterne, De Radikale og SF's fælles udspil. Partierne foreslår, at lovgivningen ændres, så seksuelle handlinger uden samtykke kan straffes.

Rød blok skal derfor ikke regne med at finde opbakning til forslaget fra regeringspartiet.

- Hvis en mand og en kvinde har haft samleje, og kvinden eventuelt fortryder det, vil manden blive dømt, medmindre han kan fremlægge en skriftlig kontrakt med en accept. Det er jo ikke den retssikkerhed, vi ønsker, siger partiets retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Forslaget vil betyde en omvendt bevisbyrde i straffesager, så i den form det ligger nu, kan Venstre ikke støtte det, siger han.

/ritzau/

Dagens Gossip