Vestas sætter forventninger til årets omsætning i vejret

Vestas opjusterer sine forventninger til 2016 og venter en omsætning på 9,5 milliarder euro. Det fremgår af selskabets regnskab.

Det skyldes, at den første halvdel af året er forløbet bedre for vindmølleselskabet end forventet, og at selskabet forventer at tjene godt resten af året.

Den største andel af omsætning og indtjening i vindmølleindustrien ligger sædvanligvis i årets andet halvår.

Analytikerne havde forventet pæne tal i torsdagens regnskab. I februar meldte vindmølleselskabet ud, at forventningen til omsætningen var mindst ni milliarder.

/ritzau/

Dagens Gossip