West Ham sender Liverpool ud af FA Cup med overtidsmål

Skrevet af admin

10/02/2016

Dagens topnyheder

West Ham er klar til ottendedelsfinalerne i den engelske FA Cup-turnering. I fjerde runde måtte holdet ty til forlænget spilletid for at slå storklubben Liverpool med 2-1.

Der var i forvejen tale om en omkamp, efter den første kamp i Liverpool var sluttet 0-0.

Længe så opgøret ud til at skulle finde sin vinder i en nervepirrende straffesparkskonkurrence, men i overtiden af den forlængede spilletid steg West Hams Angelo Obinze Ogbonna til vejrs og headede sejrsmålet ind.

Det blev en chancerig kamp mellem West Ham samt Liverpool, der stillede reservepræget op tilsat stjerner i manglende kampform. Det resulterede i en jævnbyrdig forestilling.

En jævn første halvleg sluttede med et højdepunkt, da West Ham kom foran 1-0 efter 45 minutter. Efter et gennembrud i venstre side endte bolden i modsatte side af feltet hos Michail Antonio, der flot beherskede bolden ind i målhjørnet.

Det fik Liverpool til at sætte i angreb straks fra anden halvlegs begyndelse. Bare to minutter var gået, da Christian Benteke fremtvang et frispark lige uden for straffesparksfelt.

Philippe Coutinho sparkede helt fladt, og da flere West Ham-spillere i forsvarsmuren hoppede, strøg bolden i mål til 1-1.

Coutinho fik comeback efter en skadesperiode og holdt til 60 minutter på banen, inden han lod sig erstatte med Daniel Sturridge, som ligeledes har været ukampdygtig i en længere periode.

I den resterende del af kampen virkede begge hold opsat på at afgøre kampen inden for ordinær spilletid, men da begge hold savnede skarphed på flere store chancer, var den forlængede spilletid uundgåelig.

I første halvleg af denne fik Christian Benteke en friløber, men Liverpool-angriberen afsluttede lige på målmand Darren Randolph.

Holdene havde så småt indstillet sig på straffesparkskonkurrence, da West Ham fik en sidste mulighed for at øse bolden ind i feltet. Her dukkede Angelo Obinze Ogbonna op bagest i feltet og headede bolden ind i modsatte side af målet.

I ottendedelsfinalen skal West Ham nu møde Blackburn fra den næstbedste række på udebane.

/ritzau/