Omkring hver fjerde af landets store eksportvirksomheder har nu ifølge Jyllands-Posten en whistleblowerordning, hvor ansatte og måske udenforstående kan anmelde ting, de synes er forkerte, ulovlige eller på anden vis problematiske.
Flere andre virksomheder overvejer at få en.
Det viser en måling, som analysevirksomheden Wilke har lavet for Jyllands-Posten blandt 381 af landets eksportvirksomheder.
Det er faktisk en ret stor udbredelse af ordningen, vurderer Michael Gøtze, professor på Københavns Universitet og forsker i whistleblowerordninger.
Også selv om målingen viser, at ordningerne er sjældne blandt de små virksomheder.
- Efter min opfattelse er der relativt mange blandt de større virksomheder, der har en ordning. Det er jo blandt de større virksomheder, de hører hjemme, siger Michael Gøtze.
Han har især fulgt udviklingen inden for de offentlige whistleblowerordninger, og hans indtryk er, at det går noget langsommere end inden for det private - i den forstand bekræfter Wilkes undersøgelse det billede.
Det fremgår også af Wilke-målingen, at whistleblowerordningen virker.
Hver femte af de største virksomheder siger, at den har afsløret adfærd, der var ulovlig eller i konflikt med interne regler.
En af de virksomheder, der længe har haft en whistleblowerordning, er medicinkoncernen Novo Nordisk, der hvert år får omkring 100 henvendelser fra de i alt omkring 40.000 ansatte.
- Der kommer mange relevante informationer frem, og det har absolut haft konsekvenser, siger Kim Bundegaard, der er ansvarlig for ordningen i virksomheden.
Henvendelserne har ført til alt fra reprimander over fyringer til politianmeldelser.
/ritzau/
