X Factor: Nyt stjernepar viste kærligheden

Skrevet af admin

28/03/2015

Dagens topnyheder

Han står sammen med resten af Julias Moon bag et af årets helt store hits med nummeret "Lipstick Lies", mens man har kunne se hende i blandt andet rollen som Kimmie i filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens "Fasandræberne".

Sangeren Louis Samson Myhre på 21 år og skuespillerinden Sarah-Sofie Boussnina på 24 bekræftede i starten af marts, at de er et par, og ved årets X Factor-finale i Herning, var det tydeligt at se, at parret er meget forelskede.

Sarah-Sofie Boussnina var taget med til den jyske hede for at støtte sin kæreste, der sammen med sit band, Julias Moon, skulle optræde sammen med trioen Ivarsson, Bang og Neumann i X Factor-finalen.

- Det betyder meget for mig at støtte Louis og bandet, jeg synes, de er super seje, fortalte Sarah-Sofia Boussnina.

- Jeg har så meget respekt for, at Louis kan stille sig op og synge foran så mange mennesker, jeg ville få så meget sceneskræk, fortalte den unge skuespillerinde og kiggede forelsket på sin kæreste.

Sarah-Sofie Boussnina har også haft roller i "Lærkevej" og "1864".

Newspaq