Sense
Sådan går naturligt ned i vægt med Sense-Kuren.
Sense kuren har for længst vundet indpas hos rigtig mange, fordi den er præget af sund fornuft, og gør det let at komme frem til et varigt vægttab. Se, hvordan den fungerer her.

Mest læste i dag

Sense har i de senere år fyldt rigtig meget i diverse dameblade, og har vundet mange tilhængere i alle aldersgrupper og blandt læger.

Sense-Kuren

Sense – slank med sund fornuft er på mange måder mere en livsstilsomlægning beregnet til varigt vægttab frem for blot et hurtigt vægttab. 

Det er også en af forklaringerne på Sense store popularitet. 

Her behøver du hverken at tælle kalorier eller at veje din mad, så alt hvad du har brug for, er dine hænder og dit hoved – din fornuft.

Det betyder, at du groft sagt kan spise det, du plejer, dog vil fordelingen af de forskellige fødevarer formentlig være noget anderledes end din sædvanlige. 

Det er en dansk kvinde, der står bag Sense, som kom frem til metoden, efter at hun selv havde rundet de 100 kilo efter en graviditet.

Ideen bag Sense bygger på, at man skal få et naturligt forhold til mad, der kan bibeholdes -også når man har tabt det antal kilo, som man ønsker.

 Og der optræder ingen deciderede forbud som sådan.

Man tager bare tingene fra måltid til måltid, så man slipper for dårlig samvittighed, og hvis et måltid har været lige lovligt festligt, kan man blot regulere de resterende, så man slipper for skyld og skam.

Hvordan fungerer Sense?

Med Sense kuren skal du de første to uger holde dig til kun at spise tre hovedmåltider. Når du har lært at håndtere din eventuelle sult, kan du herefter begynde at tilsætte et mellemmåltid, hvis du altså har behov for det. 

Sense arbejder med et system med håndfulde og kasser.

En kasse er lig med et måltid, og hver kasse må højst fyldes med 4 håndfulde og 3 spiseskefulde gerne godt fedtstof som eksempelvis som olivenolie eller avocado, eller det lidt mindre sunde som ost, chokolade eller mayonnaise.

Minimum to af måltiderne skal laves efter Sense egen tallerkenmodel, der foreskriver at:

  • 2 håndfulde skal bestå af grøntsager. 
  • 1 håndfuld skal være protein i form af fisk eller kød
  • 1 håndfuld skal være enten stivelse eller frugt. 

Den sidste håndfuld er dog valgfri, og du kan vælge at erstatte den med en halv håndfuld protein, hvis du er mere til det, eller ønsker et hurtigere vægttab.

Derudover er der de 3 spsk. fedtstof og helt op til 3 dl magre mælkeprodukter pr. dag at gøre godt med, hvis man ønsker det. For det er valgfrit, om du ønsker at benytte dig af mælkeprodukter eller ej.

En af de smarte ting ved Sense-kuren er, at du kan spare sammen, hvis du ved, at du skal til fest eller bare ud og spise med familien eller vennerne.

Det gør man ved at spise mindre til de andre måltider i løbet af dagen eller helt springe et eller flere måltider over.  

Så er der bedre plads til en dessert, lidt alkohol eller et stykke kage.

Alt er et eller andet sted tilladt med Sense kuren, der dog opfordrer til at du så vidt muligt undgår alkohol og forarbejdet mad, når du ønsker at tabe dig.

Motion og Sense?

Motion kan man benytte som man lyster med Sense, der fokuserer på kosten som det primære.

Der er ingen tvungne motionsprogrammer, der bliver hevet ned over hovedet på nogen, men det betyder ikke, at der ikke er mange andre gode grunde til at få rørt sig.

Fordele og ulemper ved Sense?

Fordelene ved metoden er, at du ikke behøver at leve i en tilstand, hvor du føler, at du går glip af noget. Du har stadig adgang til dine yndlingsretter i et eller andet omfang.

Fordi metoden har fokus på varigt vægttab og ændring af vaner og ikke hurtigt vægttab, er det lettere at implementere principperne i hverdagen, og det er let at komme i gang, da det meste ovenikøbet ligger frit tilgængeligt på internettet.

Der er også støttegrupper tilgængelige, hvis man har brug for det.

Ulempen kan være, at der stadig er noget man skal holde øje med – kasser og håndfulde – og at der ikke er koblet motion på som udgangspunkt, for der er jo mange gode grunde til at bevæge sig ud over, at det kan være med til at fremme vægttab, hvis man ellers vælger den rigtige form for motion.

Omvendt giver det frihed til at prøve kræfter til de aktiviteter, som du eventuelt har lyst til.