10 ting du IKKE må gøre, når du kysser

Skrevet af Nils Würtzenfeld

06/07/2016
Det er international kyssedag i dag, men har du helt styr på, hvordan dagen bør fejres?

Mest læste i dag

I dag er det international kyssedag, hvilket selvfølgelig bør fejres med.... Ja kys!

Men inden du griber din kæreste, kone, mand, date, nabo eller sidemanden i bussen og snaver dem i gulvet, så vær lige opmærksom på, at der altså er ting, man helst ikke skal gøre, når man kysser. Det skriver Cosmopolitan i hvet fald, hvilket vi har ladet os inspirere af.

1. Læberne først – ikke tungen: Du kommer hurtigt til at ligne en tørstig labrador, hvis du lægger an til et kys med tungen dinglende ud af munden. Husk: Altid lukket – eller små-åben – mund, mens jeres læber er ved at mødes. Derefter kan du roligt slippe tungen løs.

2. Lad vær med at tænke for meget: Hvis du under hele kysset grubler for meget over, om din tunge kører den rigtige vej, om du slapper for meget – eller for lidt – af i læberne eller om kysset nu også er godt nok for din partner, så har du allerede ødelagt det. Vær til stede og nyd det.

3. Luk for pokker øjnene: Det er guddødeme vigtigt, at du husker at lukke øjnene, når du kysser. Ellers ligner du Hannibal Lecter på date, og det skal nok skræmme din partner langt væk.

4. Lad vær med at 'pirre' for længe: Det er frækt at holde lidt igen under et kys, ligesom det er både ophidsende og opbyggende at afbryde det lange kys med flere små korte. Men hvis du kun pirrer i et væk, og hele tiden afbryder legen, så bliver du hurtigt en pisse-irriterende kysser. Alt med måde makker!

5. Bevæg hovedet imens: Det er ikke kun læberne og tungen, der skal på arbejde, når du kysser. Brug hovedet og nakken imens, så du er sikker på at justere, hvor blidt eller hårdt jeres læber skal mødes. Ikke at du skal ligne en hoptimist, men ved at dreje hovedet i forskellige retninger sikrer du et meget, meget bedre kys og sex.

6. Hold på mundvandet: Dette burde ikke være et problem, men tænk alligevel over, at din mund ikke pludselig føles som et soppebassin. Alt for våde kys bliver hurtigt også alt for klamme.

7. Lad vær med at bide for meget: Ligesom med punkt nummer 4 så er det vigtigt at kende sine grænser. Små frække bid i læben under hede kys er hot, men hvis du gnaver løs som en tasmanske djævel, så har du misforstået et eller andet, for din partner er ingen bideskinne.

Gratis porno: Top 10 bedste gratis porno sites

8. Brug tungen: Med mindre du kysser din mor eller har en ånde, der kan slå ihjel, så brug for Guds skyld tungen, når du kysser. Tungekys er noget af det bedste i verden – fuldt ud på højde med nye sko, forelskelse og duften af bacon. Dog har nogle mennesker misforstået tungekysset, da det hverken bør indeholde turbo-tungen eller den slappe ditto, som du bare har lagt til at dø i din partners mund. Er du i tvivl, så bare gør som den, du kysser med.

9. Inddrag dine hænder: Mens I kysser, så lad ikke dine arme hænge langs siden som en slatten kludedukke. Brug derimod dine hænder. Hold om din partner, tag fat i hans/hendes hoved, flet fingre eller brug fingerspidserne til at kærtegne din partners nakkehår, mens I kysser. Så bliver oplevelsen så meget bedre.

10. Kys meget, ofte og længe: Som tidligere nævnt så er det fantastisk dejligt at kysse. Derfor bør man også gøre det, så ofte lejligheden byder sig og ikke negligere kyssets betydning. Derfor: Fejr kysset - ikke blot i dag, men alle årets dage.

Søger du mere inspiration til dit sexliv, så har vi samlet det bedste artikler omkring sexlegetøj her.