5 gode grunde til at din partner skal give dig massage

Skrevet af webmaster

21/08/2017
Par fræk massage
Foto: Shutterstock
Massage får dig til at slappe af og afspænder din krop – og så er det selvfølgelig en rigtig god og dejlig måde at dyrke intimiteten på sammen med din kæreste. Men det er ikke det eneste.

Mest læste i dag

Denne artikel indeholder affiliate links

For massage har også mange andre gavnlige effekter for dit helbred.

I samarbejde med stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, kigger vi nærmere på 5 gode grunde til, at du skal finde massageolien frem i aften og give din kæreste en dejlig massage – og hvis du tagger din kæreste, kan det jo være, at tjenesten bliver gengældt.

1. Massage mindsker stress

Har du en jobsamtale, en date eller en stor kamp snart? Så få en massage inden.

En del forskning peger nemlig på, at massage er meget effektivt mod stress.

Dolvett Quince, cheftræner for NBCs The Biggest Loser, forklarer, at massage både kan lindre spændinger i dine muskler og i dit sind, og du derfor er bedre udrustet til at overkomme stressende situationer.

2. Massage får din træning til at føles lettere

Hvor mange gange har du ikke gået rundt i fitness med ben så tunge som bly og arme så slatne som spaghetti?

Det er der heldigvis råd for.

Hvis du har anspændte, ømme muskler, skaber det modstand, der får dine lemmer til at føles tunge.

Her er massage med til at øge blodgennemstrømningen og løsne op i din spændthed.

3. Massage booster dit humør

Er det mandag igen? Regner det udenfor?

Uanset hvorfor du føler dig nede, kan en massage hjælpe på det.

Et studie i massageterapi viser, at massage øger dit gennemsnitlige niveau af glædeshormonerne serotonin med 28 procent og dopamin med 31 procent. Så massage føles ikke bare godt, det gør dig også gladere.

4. Massage er naturens smertestillende

Det er tid til at droppe dine panodil, for en god omgang massage kan virke mere smertestillende.

Jo mere kroppen bliver æltet og løsnet op, jo flere endorfiner vil din krop frigive, som er kroppens naturlige smertestillende middel.

5. Massage forbedrer din fleksibilitet

Ifølge et studie i International Journal of Neuroscience kan to gange 30 minutters massage om ugen forbedre din fleksibilitet i overkroppen og løsne stivhed i din nedre ryg.

Så måske du skulle til at give kæresten massage to gange om ugen – og selvfølgelig få nogle igen – for det kunne jo være al den nyfundne fleksibilitet vil give jer lyst til at udforske nye stillinger i soveværelset.

Mathilde Mackowski, stifter af Sinful.dk, forklarer:

”Helt essentielt til enhver massage er selvfølgelig en god massageolie. Her vil jeg klart anbefale Sinful Mandel Massageolie, der vil gøre det til en ekstra dejlig oplevelse. Vi er nok også mange, der kender til, at massage ofte fører til sex, og her er mandelmassageolien super god, fordi den både kan bruges på kroppen og de mere intime områder. Så er der altså ingen undskyldning for ikke at overraske din kæreste med en erotisk og forførende massage,” forklarer altså Mathilde Mackowski.