5 kvinder afslører, hvordan det er at have sex med en mikropenis

Skrevet af Emil Ryttergaard

02/03/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ingen hemmelighed, at alle tissemænd er forskellige. Er man fra naturens hånd udstyret med en mikroskopisk en af slagsen, så er der alligevel håb forude.

Dagens topnyheder

Når man første gang ser en kvinde eller mand nøgen, så er der mange tanker, der går igennem hovedet hos begge køn. 

Både om ens egen krops fejl og mangler, men også om hvilke fortrin ens partner gemmer på under tøjet.

For mænd er størrelsen på penis ofte særlig vigtig, og hvis der ikke er så meget længde og fylde på, kan mange mænd miste selvtilliden. Særligt de mænd, der officielt har en mikropenis - hvilket defineres som en diller på under 9,3 centimeter i stiv form.

Derfor har vi med inspiration fra The Sun læst fem kvinders tanker og kan nu afsløre, hvad kvinder i virkeligheden tænker, når mandens underbukser ikke gemmer på lige så meget kød, som hun måske havde drømt om.

1. ‘Jeg var helt tændt af’
Ja, at få øje på den enøjede cocktailpølse, der titter frem, er for visse kvinder som en spand koldt vand direkte i ansigtet. En kvinde fortæller, at hun blev slemt skuffet, men ikke ville afvise manden, fordi der ligesom stod sex på menuen. Under akten kunne hun intet mærke.

- Jeg så ham ikke igen, og jeg sagde bare, at jeg ikke følte, at der var god kemi mellem os. Men det var på alle måder akavet, skriver kvinden på Reddit. 

2. ‘Sex er enten godt eller skidt - og han får kun en chance!’
- Okay, jeg siger det, som ingen andre tør sige: Nogle gange er sex altså det vigtigste, hvis vi skal have et romantisk forhold sammen, skriver en anden kvinde på Reddit, og det argument skal man ikke ignorere.  

Hvis ens kalorius ikke kan blive ligeså fed og svulstig, som man har set mændenes svaber blive det i pornofilm, så skal man stramme sig an, hvis kvinderne ikke skal finde på dårlige undskyldninger for ikke at ses dagen efter.   

Hvis han ikke kan rulle en større dreng ud af bukserne end sådan en lille trold, så kræver det dine bedste tricks, hvis lillemanden og dig selv skal bestå testen. Hænderne og tungen er dine nye bedste venner!

3. ‘Det var noget helt nyt!’
Den gode gamle ind-ud-og-ind igen virker overhovedet ikke, hvis penis er meget lille.

Men det skal ikke komme en ihærdig mand til skamme, hvis blot han udfordrer sin partner lidt under voksenlegen. 

- Jeg havde sex med en fyr, der havde en meget lille penis. Han tog mig i nogle meget specielle og nye stillinger, som jeg aldrig havde prøvet før, og det var faktisk dejligt. Dig og din partner skal sikkert arbejde mere for det, men man kan stadigvæk have det sjovt under dynen, skriver en anden kvinde på Reddit.

4. ‘Han var meget mere givende og opmærksom’
Nogle gange må man som mand selv erkende, at man ikke har det udstyr fra naturens side, som man kunne tænke sig. 

I stedet for at hænge med skuffen, så kan man jo til gengæld give kvinderne så meget opmærksomhed, at størrelsen på tændstikken foran ikke betyder så meget. 

- Efter min personlige erfaring, så er mænd med mindre penisser end dem, jeg ellers har været sammen med, meget mere givende i sengen, skriver en kvinde.

Med kys, slik, berøringer og en masse passion, så betyder størrelsen på dillermanden faktisk slet ikke så meget i forhold til den samlede oplevelse i kanen. Så bare klø på! 

5. ‘Måske jeg kommer til at kunne lide det en dag’
Hvis manden ikke kan puste en stor dunkende arm op, men heller ikke har en helt lille pik, så er der også de mere overbærende kvinder, der accepterer, at jarverten ikke bliver kørt helt perfekt ind i carporten, som man siger. 

Når først man er inde i varmen, så er det måske lidt for ærgerligt at kaste en god mand ud af sengen på grund af en lille banan. Den erkendelse er der også andre kvinder, der er nået til på nettets chatrum: 

- Hvis jeg lærte dem at kende, deres personlighed, humør og en lækker krop ville bestemt hjælpe på det - så tror jeg, at jeg ville kunne lide det. 

Det er klart, at disse råd jo i virkeligheden slet ikke passer på dig. Din tissemand er sikkert af en helt almindelig, dansk størrelse, når først den ruller sig ud. Men ved du også disse 6 ting om stive tissemænd?