Hvad tænker han, første gang han stikker den ind? Her er mænds fem tanker under sex med en ny kvinde.
1. Yes!
Han er i den syvende himmel over at have sex, og i det sekund, hvor I begge er ophidsede og klar, og han endelig kan trænge ind i dig, er det første, han tænker, at det føles himmelsk. Alt er fantastisk. I har sex sammen for første gang, og det gør jer ekstra liderlige og vilde.
Der er ikke plads til så meget andet i hans hjerne lige nu, end at han føler sig heldig og nyder følelsen af at mærke dig for allerførste gang. Det er nu, hans forventninger, der har bygget sig op, bliver indfriet, og det er en kæmpe forløsning.
2. Sæt farten ned
Han nyder det så meget, at han ikke vil have, at det skal være overstået på to minutter. Du skal imponeres. Selvom det er svært at holde orgasmen tilbage, er han nødt til lige at minde sig selv om, at han skal sætte tempoet ned, så I langsomt kan nå klimaks sammen og få så meget ud af knaldet som muligt.
3. Skal vi skifte stilling?
Han tænker på, om du mon har lyst til at prøve en anden stilling nu, eller om du bare vil blive i missionæren. Hvis du tager initiativ til det, vil han hellere end gerne prøve en doggy eller noget andet frækt. Han vil gerne tilfredsstille dig, så han forsøger at læse dine signaler.
Foto: Shutterstock
4. Hvad tænker hun om mig?
Det er jeres første gang, og det er lige så vigtigt for ham, at du synes, jeres sex er fantastisk. Han vil gerne gøre dig glad og få dig til at komme, så han ryster sine bedste tricks ud af ærmet. Hvis han ikke er udstyret med den største penis i omklædningsrummet, strejfer det ham også, om du synes, hans diller er stor nok.
5. Hun føles anderledes
Han sammenligner dig med tidligere sexpartnere. Han lægger mærke til, hvor våd og stram din skede er, og hvordan den føles i forhold til andre kærester og bollevenner, han har været sammen med. Men det hele handler ikke om underlivet. Han mærker hele dig - din bryster, dine bevægelser, dine kys. Derefter går hans tanker tilbage til punkt 1.
Dette kærlige foto af 29-årig kvinde og hendes mand skaber voldsomme reaktioner