Der kan være mange grunde til at blive sammen i længere tid, end forholdet egentlig berettiger. For det første er det sindssygt hårdt at vinke farvel til en person, som man på et tidspunkt troede, man skulle tilbringe resten af livet sammen med.
For det andet kan der være mange praktiske grunde til at give det lidt for mange chancer - ikke mindst fælles bolig, børn og økonomi. Det er kort sagt hamrende besværligt at slå op.
Men på et eller andet tidspunkt må man se realiteterne i øjnene, for lykken venter på den anden side, og det er ikke godt for hverken dig eller dine omgivelser, at du går rundt og er ked af det, fordi du er fanget i et elendigt forhold.
Her er tegnene ifølge Women's Health på, at dit forhold er giftigt.
1) I råber af hinanden og skændes ofte
Hvis i gennem flere måneder - måske endda flere år - nærmest har brugt mere tid på at være uvenner og bide af hinanden end at have det godt sammen, så er det tid til at overveje, hvorfor I er så indebrændte og sure på hinanden. Det er meningen, at I skal være hinandens bedste venner og nærmeste fortrolige - ikke fjender, der forsøger at gøre hinanden ondt.
2) I taler ikke om de vigtige ting
I taler måske om jeres penge og fordelingen af pligter I hjemmet, men får I også snakket om det, der virkelig går jer på? Deler I jeres inderste tanker, bekymringer og drømme?
3) Din partner bekymrer sig kun om sig selv
Du er begyndt at bemærke, at din parter er mere optaget af sig selv end dig. Han/hun spørger ikke ind til dig og går kun op i egne planer og følelser. Det er et alvorligt advarselstegn.
4) Du kan ikke gøre noget rigtigt
Det er lige meget, hvad du gør - så bider din partner af dig og skælder dig ud for ikke at gøre tingene rigtigt. Hvis det lyder bekendt, så er det på tide at finde ud af, hvad din udkårnes problem i virkeligheden er - for der stikker altid noget under.
5) Din kæreste er egoistisk i sengen
Din kæreste er ligeglad med, om du kommer, og han/hun gider ikke gøre noget særligt for at tilfredsstille dig. Jeres sex er overstået efter din partners orgasme, og det går som regel hurtigt. Efterspil er ikke-eksisterende. Kæmpe blinkende rød lampe!
6) Jeres forhold er præget af jalousi
Jeres skænderier handler flere gange om måneden om, at I mangler tillid til hinanden. Du stoler helt grundlæggende ikke på, at din kæreste har rent mel i posen - eller måske er det omvendt. I så fald skal I virkelig til at have snakket om, hvorfor jalousi fylder så meget. Er der noget om det, eller er det oplevelser fra tidligere forhold, der er kommet med over i det nye? Uden tillid er jeres forhold dødsdømt.
Hver tredje kvinde får orgasme ved at blive rørt dette sted - og det er ikke tissekonen