Der er stor forskel på vores indstilling til forspil.
Både varighed, type og prioritering kan variere fra par til par, men vi kan dog ikke komme udenom, at et godt forspil som regel kun gør jeres sex endnu bedre.
Derfor får du har syv måde, hvorpå I kan forbedre det frække tidsrum, før I kaster jeg over lagengymnastikken.
1. Send frække sms’er: Jeres forspil behøver langt fra at starte i soveværelset, da det som sådan kan strække sig over en hel dag. Du kan nemlig lade op til jeres leg på lagnerne ved at kickstarte eventyret med en fræk besked. Og er din partner med på legen, kan I gå en hel dag og sende hede sms’er til hinanden og på den måde have et digitalt forspil kørende. Det skal nok resultere i en fræk aften, når først I begge har fri og lyst til hinanden efter en hel dags pirrende beskeder.
2. Kys som var det første gang: Har man været sammen i et stykke tid, kan jeres kys hurtigt blive rutine – selv de våde af slagsen. Derfor kan jeres forspil også hurtigt peppes gevaldigt op, hvis I tænker over, hvordan I kysser. Lad jeres læber og tunger mødes, som var det første gang og gør noget ud af, at jeres kys bliver ekstra frække, bløde, længselsfulde og pirrende.
3. Brug hænderne - rigtigt: Det kan virke fjollet at huske på, at man skal bruge sine hænder, da de som regel altid er i gang under et forspil, men faktisk så handler det mere om, hvordan du bruger dem. Tænk over hvor og hvordan du rører din partner, og lad gerne hænderne gå på opdagelse i stedet for at parkere dem det samme sted.
4. Snak med hinanden: Mens nogle føler, at deres tid i sengen skal bruges på at elske i stedet for at snakke, så kan de to ting sagtens forenes, og nogle gange gør det faktisk bare jeres intime stund endnu frækkere. For ved at fortælle din partner, hvad der er ophidsende ved ham, eller hvad du godt kunne tænke dig at gøre ved hende, kan I snakke jer gennem et forspil, som hurtigt kan eksplodere i hed og eksperimenterende sex.
5. Ha’ tålmodighed: Modsat hvad mange tror, så er et forspil ikke bare noget, der skal overstås. Tænk på det som en fantastisk forret, der kun gør din hovedret bedre. Kys, kærtegn, frække berøringer og hvisken i øret kan være ligeså ophidsende som selve sexen, så nyd det lige indtil, I ikke længere kan vente med at mærke hinanden.
6. Oralsex er oplagt: Det er ikke et krav – slet ikke hvis man ikke er tilhænger – men hvis I som par er til oralsex, så er det en vanvittig fræk måde at lægge op til sex på. I kommer lige et skridt nærmere hinanden end ved blot at kysse og nusse, og hvis I ikke går hele vejen (se næste punkt) så giver det jer kun endnu mere lyst til sex.
7. Start med en orgasme: Modsat hvad mange tror, så er orgasmer ikke kun forbeholdt sex. Og da en ud af tre kvinder faktisk har svært ved at nå klimaks kun ved hjælp af sex, er dette alene én grund til at være gavmild med orgasmerne før samleje. For mandens vedkommende er det selvfølgelig forståeligt, hvis en forspilsudløsning sætter selve sex-akten på stand by, men hvorfor skynde sig? Del ud til højre og venstre, tag jer tid og nyd hinanden!