Har du nogen gange kigget på din mand under sex og tænkt: Gad vide hvad der egentlig foregår i hovedet på ham lige nu?
Hvad gør han sig i grunden af tanker?
Og hvad mon han allerhelst vil have ud af denne frække hyggestund?
Ingen andre end ham selv kan desværre fortælle dig, hvad han tænker og håber på under sex, men her får du syv rigtige gode bud.
1. Han får dig til at komme: Du har måske stiftet bekendtskab med din andel af egoistiske elskere, der ruller om på ryggen og vifter med målflaget, før du overhovedet er kommet ud af starthullerne. Du kan dog være sikker på én ting: Stort set alle mænd ønsker, at du opnår en orgasme. Det er bare ikke alle mænd, der gider gøre sig umage for, at dit underliv eksploderer i en fest. Ikke desto mindre er det alle mænds ønske, at du kommer, da det ikke mindst er en indirekte ros til ham selv. En vished om at han er et blåstemplet knald.
2. ..igen og igen: Og hvorfor stoppe ved én orgasme? Kvinder er modsat de fleste mænd udstyret med muligheden for at tage en runde mere i manegen og opnå adskillige orgasmer. Derfor vil det også styrke enhver mands opfattelse af sig selv som en soveværelsets supermand, hvis han gentagende gange kan sætte fut i dit elektriske underliv og få dig til at komme igen og igen og igen.
3. At du tager initiativ til at gøre noget crazy: I de fleste parforhold er det oftest manden, der har førertrøjen på i sengen – sådan føler han det i hvert fald selv. Derfor håber mænd altid på, at deres kvindelige partner pludselig griber roret, tager styringen og sætte den seksuelle dagsorden. Om du insisterer på rollespil, lak og læder eller blot uanmeldt vælger at skifte stilling og sætter dig ovenpå ham for at tage kontrol, kommer sig ikke så nøje. Det afgørende for ham er blot, at du tager magten.
Læs også: 6 tydelige tegn: Tjek om din kæreste også er din bedste ven
4. At han bliver ved og ved: Selvom god sex ikke nødvendigvis er ensbetydende med langtrukkent sex, så er tanken om et frækt maraton-knald alligevel yderst tiltalende for mange mænd. Både fordi det siger nogen om hans mandighed (potens), men også fordi han vil fremstå som en viril vildkat, der i timevis kan flå dig rundt på madrassen og efterlade dig godt gennemknaldet.
5. At du ’sprøjter’: En klichefyldt pornodrøm for mange mænd er fantasien om at få sin partner til at opnå en sprøjteorgasme – eller ’squirte’ som det hedder på engelsk. Ikke fordi idéen om et mindre springvand hjemme i soveværelset er hverken ophidsende eller praktisk, men alene tanken om at få dig til at komme så voldsomt, at du ikke har kontrol over dig selv, er en drøm for de fleste fyre. Af samme grund vil alle mænd sikkert også stikke sig selv en indvendigt klør-fem, hvis du pludselig orgasmer så voldsomt, at I med ét befinder jer i en vandseng.
6. At du roser ham: Selv Don Juan har formentlig sat pris på de roser, der efterfølgende tilkom ham i kølvandet på hans talrige erobringer. Og sådan har alle andre mænd det også. Hvad enten han er den usikre elsker eller den ukronede konge af dobbeltsengen, så ønsker din mand (ligeså du sikkert selv gør) ros for hans seksuelle formåen. ’Hvor var det fantastisk’ ’Gud du er stor’ ’Jeg er aldrig kommet så meget’ eller ’best sex ever’ er derfor sætninger, som alle mænd håber på at høre under og efter sex.
7. At du kan læse hans tanker: Hvor ville det være let, hvis et stillingsskifte skete ligeså elegant som på film, hvis du pludselig tog hans sjover i munden, bedst som han havde allermest lyst, eller hvis du bad ham komme lige dét sted på din krop, han netop havde fantaseret om. Sådan har alle mænd de under sex. Tænk hvis du lige pludselig tog initiativ til lige de sexstillinger, eller lige den idé, som netop tumlede rundt i hans ophidsende hoved.
Læs også den overraskende undersøgelse: Kvinder tænder mest på mænd med disse ting på kroppen