Hermed ikke sagt at en date bør udføres til perfektion, men der er alligevel visse faldgrupper, der vil være fornuftige at undgå, hvis du ønsker en god date.
Det pæne tøj er lagt frem, tænderne er børstet og overvejelserne om, hvad I skal snakke om, når i sidder i baren, er allerede nøje gennemtænkt.
Ligegyldigt hvor meget du forbereder dig, vil daten aldrig forløbe helt som forventet. Især fordi du, uden at vide det, begår fejl, som kan have negativ indvirken på både daten såvel som på jeres videre forhold.
Psykologer og parterapeuter har nu afsløret de mest typiske fejl, som folk begår i de tidlige stadier af forholdet og vi tør godt vædde med, at du uden tvivl har begået mindst en af dem.
Vi har her samlet otte af de mest overraskende første-date-fejl, som vi alle begår.
Ønsker du en god date, er det vigtigt, at du ikke:
1. Stalker din date på sociale medier:
Hvis du gennemsøger nettet og sociale medier for information om din kommende date, vil du få et førstehåndsindtryk af personen lang tid før, du overhovedet har mødt ham. Indtrykket kan snildt være bygget op af egne fordomme og usandheder, der kan ødelægge forholdet, før det overhovedet er startet. Derfor skal du lægge låg på din nysgerrighed, indtil I møder hinanden.
2. Taler om din eks:
Forhåbentlig er du allerede klar over denne fejl. Alligevel sker det ofte, at folk kommer til at tale om deres tidligere forhold og hvilke dårlige ting, de hver især bragte med sig. Lad for guds skyld vær. Snakken om ekser øderlægger al romantik og flirten.
3. Venter med at svare:
Svar gerne med det samme du modtager en sms fra din kommende date. Drop al frygt for at du så opfattes som desperat eller ivrig. Det er spild af tid at frygte for, hvad han tænker om dig. Overbevis i stedet dig selv om, at et hurtigt svar udtrykker ren høflighed og kærlig interesse.
4. Afslører for meget om dig selv:
Undgå at tale om dig selv konstant. Hvis der er en pause i snakken, så udnyt den til noget andet. Du kan for eksempel komplimentere ham. Vælger du i stedet at tale om dig selv hver gang, du ikke ved, hvad du ellers kan snakke om, opfattes du let selvoptaget. Drys informationen om dig selv ud over hver date. På den måde bliver du også mere spændende.
5. Tror at første date er mislykkedes, bare fordi I ikke kysser:
Tålmodighed er en dyd. Ikke alle mennesker er lige hurtige til at udtrykke fysisk kontakt. Får du derfor ikke et kys på første date, er det bestemt ikke ensbetydende med, at daten er gået dårligt. Tværtimod. I stedet vil I have noget at se frem til på de senere dates.
6. Har for mange og for store krav:
Det er fornuftigt at vide, hvad du leder efter i en anden person, men hvis du har en lang chekliste med punkter, du helst ser, at din date opfylder, så finder du aldrig den store kærlighed. For store krav vil i stedet resultere i, at du ikke når at lære din date ordentligt at kende, da du udelukkende fokusere på alt det, han ikke kan.
7. Undgår at tale i telefon med din date:
Hvis du kun kommunikerer med din date via sms, kan sarkasme og humor let misforstås. Eksperter foreslår derfor, at du i stedet løfter røret og faktisk ringer til din udkårne, hvorved du vil få en bedre fornemmelse for, hvem han er. Brug gerne SnapChat, Instagram og Facebook samtidig.
8. Tager på en fancy luksuriøs restaurant:
Første date bør afholdes et afslappet sted. Start derfor ud med at sætte jer ind på en café eller bar. Foregår første date et luksuriøst sted, vil du risikere at fremstå prætentiøs. Derudover vil lokationen være svær at overgå på date nummer to.
Kilde: The Independent.
Læs også: 10 tegn på at du er sygeligt sexafhængig