Du tænkte måske ikke så meget over det, da du talte med ham på den mørke bar. Men nu, hvor du ser ham i fuld belysning, bliver du pludselig i tvivl om, hvor gammel han egentlig er.
Her er ni tegn på, at du har fundet dig en fyr, som er temmelig ung.
1. Han famler sig frem.
Han skruer på dine brystvorter, som om, det var to små knapper. Når han kysser dig, føles det næsten som om, han prøver at sluge dig i én mundfuld. Noget tyder på, at du har fundet en rimelig ung fyr eller måske bare én, som ikke har særlig meget erfaring.
2. Det går pænt stærkt.
Sommetider kan det gå rimelig stærkt, når man er virkelig tændt i dobbeltsengen. Men hvis du ikke kan nå at tælle til 10, før din partner er kommet, så mangler han måske lidt øvelse i at holde længere på lagnerne.
3. Det er ikke en pornofilm.
Hiver han dig rundt i alle mulige og ikke mindst ganske umulige sexstillinger. Forventer han, at du stønner højt og voldsomt og kan han ikke helt forstå, hvor filmholdet egentlig gemmer sig henne? Måske har han set lige lovlig mange pornofilm og endnu ikke indset, at de ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.
4. Han har tegneseriefigurer på sine underbukser.
Du har virkelig glædet dig til at hive tøjet af den her skønne fyr, som du lige har mødt. Du knapper hans skjorte op, trækker bukserne ned.. og får øje på et par blå boxershorts af satin med Nuser på.
5. Han skal i skole næste dag.
Du tilbyder din flirt at tilbringe natten i din dobbeltseng, men han afviser høfligt, fordi han skal tidligt op og i skole næste dag. Hvis du finder eksamensplaner på hans køleskab og studiebøger på sengebordet er der nok ingen tvivl om, at det er en ung fyr, du er kommet hjem til.
6. Han har en kæmpe opvask i køkkenet og pizzabakker i hjørnet.
Det er naturligvis ikke sikkert, at han bliver mere renlig, bare fordi han bliver ældre. Men de fleste mænd vokser trods alt fra det stadie, hvor han lader opvasken stå i dagevis og primært lever af takeaway fra det lokale pizzeria.
7. Han hører ung musik.
Efter lagengymnastikken sætter din han lidt musik på. Men du har ingen anelse om, hvad det er, der kommer ud af hans højtalere. Ud over, at det tilsyneladende er et eller andet ungt band, som du aldrig har hørt om.
8. Et sparsomt indrettet hjem.
Måske gik turen direkte ind i dobbeltsengen, så snart, I kom inden for døren. Men når du efterfølgende kaster et blik rundt i hans lejlighed, bliver du mødt af hvide vægge, et par ultrabillige møbler fra Ikea og en enkelt død plante i soveværelset.
9. Han kalder dig baby.
Hvis du får en besked næste morgen, hvor han kalder dig sin baby eller bruger andre ret ungdommelige udtryk, så er der noget, der tyder på, at du har fået en ung flirt på krogen.
8 elendige former for sex, som alle har prøvet