Bøf og blowjob: 9 ting du skal gøre i aften - som din mand kun tør drømme om

Skrevet af Nils Würtzenfeld

14/03/2017
Foto. Shutterstock
Foto. Shutterstock
I dag er det mandens nationaldag. Dagen, hvor han måske er heldig at komme hjem til en bøf og et blowjob. Her får du en guide til den ultimative forkælelse af din udkårne.

Mest læste i dag

Dagen, som mænd landet over har sukket efter, lige siden deres bedre halvdele sidste år stod klar med Nettos middelmådige herregårdsbøf og en indbydende trutmund, er her endelig. Mandens valentinsdag.

Dagen hvor oversete mænd kan få lov at dyrke det mandige, hvile i deres genfundne maskulinitet og hylde det tætteste de kommer på en international kampdag. Dagen hvor der er kø ved køledisken og gang i mundtøjet. 

I dag er det nemlig bøf og blowjobdag. Og hurra for det!

Mens mange kvinder traditionen tro står i kø for at rynke på næsen af denne dag og afskrive den som både dum, plat og sexistisk, så er det ikke desto mindre en dato, som mænd verden over har taget til sig.

Lige siden den internationale mærkedag blev søsat i 2010, har fænomenet vokset sig så stort, at bøf og blowjobdag nu både har en officiel hjemmeside og en Facebookside, som over 116.000 mennesker synes godt om.

Dagen handler for mange mænd dog ikke kun om en perfekt bøf og et veludført blowjob – den handler om forkælelse og vigtigst af alt om at få lov at være mand.

Dagen kunne ligeså godt hedde bacon og bagfra-dag. Den tager nemlig udgangspunkt i at kombinere to af de ting, som mænd holder allermest af, samt den kvindelige partners anderkendelse af, at han én gang om året får lov at udleve den mest mandede fantasi, der findes.

Og hvis du som kæreste, kone eller virkelig god veninde nu sidder og tænker; ’så skidt - lad mig da glæde ham’, hvorfor så ikke gå all in? Hvorfor ikke give ham den ultimative dag? Den bøf og blowjobdag, som din mand kun tør drømme om.

Her får du ni punkter, der vil sende din mand i den syvende himmel.

1. Forkæl ham
Når din trætte mand kommer udkørt hjem fra arbejde, så har han mere end noget andet brug for, at du tager dig af ham. Hjælp ham derfor af med overtøjet, kys ham velkommen og gør så klar til dagens første frække oplevelse for din partner...

2. Blowjob nummer 1
For hvad enten din mand forventer en omgang oral forkælelse på denne dag, eller om han for længst har opgivet tanken, så forventer han næppe, at festen starter allerede i entréen. Men det gør den, når du pludselig går på knæ og ud af ingenting byder ham velkommen hjem med et både overrumplende og pivfrækt blowjob, inden han knap er kommet ind ad døren.

3. Sofahygge
Efter din mand er kommet, og formentlig er ligeså overrasket, som han er tilfredsstillet, så fører du ham ind i stuen, hvor du placerer ham i sofaen. Her skal han have lov at sidde og sunde sig – både ovenpå en lang dag og ovenpå din våde velkomst. Servér eventuelt en skål med chips og en øl, mens du lister i køkkenet.

4. Den rigtige bøf
I køkkenet gør du klar til at tilberede den ene af dagens to højdepunkter – nemlig bøffen. Det er først og fremmest vigtigt, at du ikke har købt hvilket som helst stykke kød. For hvis bøffen er repræsenteret af det billigste stykke dyrekød, du kunne finde i supermarkedets køledisk, så bliver oplevelsen også derefter. Og så skal der pludselig århundredes blowjob til for at rette op på denne triste fejl. Køb i stedet en ordenligt bøf. 

Du behøver ikke nødvendigvis investere i kobe-kød, der stammer fra køer, der har fået massage dagen lang – mindre kan også gøre det. En god ribeye eller en saftig entrecote skal nok få hans tænder til at løbe i vand.

5. Af med tøjet
Skal det være mandens dag så lad det være mandens dag. Derfor skal du hoppe ud af tøjet og i dit frækkeste lingeri. Herefter spænder du et forklæde om livet, og kun iført undertøj og forklæde giver du dig herefter i gang med at stege din mands bøf. Lad ham endelig se dig i det frække kokke-outfit, så hans aften bliver endnu bedre, mens du vimser rundt og gør dig til.

6. Så er der serveret
Når du stiller den varme og saftige bøf klar foran ham, så servér den eventuelt med en god sauce og måske en lille håndfuld fritter. Bare lige for variationens skyld. Alene synet af bøffen, kødets smag og tanken om din tidligere velkomst i entréen vil på dette tidspunkt have sendt din mands humør i top af lykkebarometeret.

7. Blowjob nummer 2 – og bold
Som de fleste mænd – og sikkert de færreste kvinder – ved, så er der Champions League i aften. Så med mindre din mand er fløjtende ligeglad med fodbold, så er dette endnu en god måde at forkæle ham på. For når han har spist op, og du har taget af bordet, så lader du ham blive liggende i sofaen, mens du enten indstiller tv’et på Juventus-Porto eller Leicester-Sevilla. Selvfølgelig alt efter, hvad din mand helst vil se. 

Og når mætheden først har lagt sig ovenpå det prægtige bøf-måltid, så gør du klar til endnu en omgang forkælelse af hans bedste ven. Det vil med garanti slå benene væk under ham. Igen.

8. Late night massage
Når andet blowjob er i hus, og din mand er mere udkørt end et dovendyr på sovepiller, så kan du passende nusse hans fødder, kæle for hans hovedbund eller massere hans ryg, mens han færdiggør sin fodboldaften. På dette tidspunkt vil han sikkert spinde som en kat, mens du har ham i din hule hånd.

9. La grand finale – blowjob nummer 3
Dit forsøg på at skabe den perfekte bøf og blowjobdag er lykkes over al forventning. Din mand er mere lyksalig end han selv troede muligt, men du har et sidste es i ærmet. For når I først er hoppet under dynerne, og han er midt i at takke dig for den perfekte dag, så kan du passende sende ham på drømmelands-ekspressen med et sidste blæs i rumsterstangen. 

Det kommer selvfølgelig an på, om dine kæbe kan følge med, og om han har flere skud i bøssen, for ingen gider jo spille billard med et reb. Men lykkes det at fuldføre alle gode gange tre, så kan du passende falde i søvn velvidende, at du lige har forkælet din mand med den dag, han ellers kun har turde drømme om.

Savner du mere inspiration i soveværelset så læs også om, hvordan dit stjernetegn afslører det mest beskidte, du er villig til at gøre under sex.