Flere gange om dagen, et par gange om ugen eller måske kun ved særlige lejligheder. Der er stor forskel på, hvor ofte vi har lyst til sex.
Mens nogle slet ikke har lyst, kan andre aldrig få nok.
Ifølge underholdningsmediet YourTango er der særligt fire stjernetegn, som er helt vilde i dobbeltsengen.
Vandmanden (20. januar - 18. februar).
1960’erne var i sandhed vandmandens årti. Nøgne mennesker, som traskede rundt i mudderet med blomster i håret og røg pot. Vandmændene er en flok frisindede, liderlige mennesker, som altid er klar på den værste, når det kommer til lagengymnastikken.
Tyren (20. april - 20. maj).
Hvis en tyr bliver seksuelt opstemt, vil han eller hun svælge i fantasien så længe, at vedkommende er nødt til at føre den ud i livet. Har du planer om at forføre en tyr, kan du forvente dit livs knald. Tyren er nemlig et vaskeægte vilddyr i dobbeltsengen.
Vægten (23. september - 22. oktober).
Vægten virker som regel ganske afslappet, fattet og rolig. Men lad dig ikke narre af førstehåndsindtrykket. I dobbeltsengen er vægten nemlig med på den værste og klar til at give den hele armen. Vægten er et af de stjernetegn, som har mest sex, fordi de har en umættelig sexlyst.
Stenbukken (22. december - 19. januar).
Hvis du er født i stenbukkens tegn, er du formentlig nysgerrig af natur. Stenbukken kan give det indtryk, at han eller hun et meget selektiv og en smule arrogant, når det handler om sexpartnere. Men i virkeligheden blæser stenbukken på stereotyperne, når det handler om at få noget på den dumme.
9 akavede ting der sker under sex med en ny partner