Denne simple løgn skal du fortælle, hvis du vil have bedre sex

Hvis du drømmer om at spice dit sexliv op, så kan en enkelt lille løgn hjælpe dig på vej. Det mener en sexolog.

Det er generelt ikke en god idé at lyve for at opnå sin vilje.

Dog kan små hvide løgne ofte tilgives, og nu foreslår Kristin Mark, der er sexolog ved University of Kentucky, faktisk, at man bør lyver sig vej til et bedre sexliv.

Men før du begynder at lyve om dine orgasmer, antallet af sexpartnere eller længden på dit vedhæng, så er det altså en helt bestemt løgn, som universitetsprofessoren foreslår, at man stikker sin partner.

Kristin Mark forklarer nemlig, at langt de fleste mennekser går rundt med personlige sexfantasier, som vi brændende ønsker at føre ud i livet i håbet om, at de vil gøre vores sexliv endnu bedre.

Læs også

Tidlig udløsning? Ny løsning er kommet til Danmark

Ofte kan det dog være svært at lufte sine sexfantasier for sin partner - også selvom man har været sammen i flere år og er hinandens fortrolige.

Seksuelle fantasier er nemlig en privat sag, og jo frækkere og mere udforskende de lumre tanker er, jo sværere kan det være at dele dem med andre.

- Selvom man har været sammen med en person i årevis, så kan det være svært at tale om sex, fordi man blotter en sårbar del af sig selv, forklarer Kristin Mark og uddyber:

- Især hvis du bringer noget nyt på banen, som du har lyst til at afprøve, lyder det.

Læs også

Jonna tog en fortrydelsespille: Dagen efter var hun pludselig blind

Derfor foreslår Kristin Mark, at du lyver, når det kommer til de forbudte tanker og idéer, som du ønsker at få afprøver.

Det gør du ved at fortælle din partner, at du har drømt de frække fantasier.

Det kan virke voldsomt, hvis ens partner pludselig løfter sløret for, at vedkommende tænder på rollespil, SM eller trekanter, men hvis vedkommende serverer det som; ‘Gud, ved du forresten hvad jeg drømte i nat, skat?’, så lægges der automatisk afstand til fantasien.

Læs også

Drama i nat: Maskerede mænd skød både 25-årig mand og hans hund

Ved at forklæde en fantasi som en drøm, så fremstår den pludselig ikke længere som en lummer trang fra din afsporede hjerne, men som et stykke udefrakommende fiktion, som måske endda kan tænde din partner, når du henkastet og uskyldigt fortæller om den frække drøm.

Ud fra din partners reaktion på drømmen, kan du sandsynligvis hurtigt afkode, om din fantasi vækker nysgerrighed, eller om din partner er helt lukket for idéen.

På den måde kan du bliver klogere på, om du kan gå videre med dine seksuelle fantasier, eller om du gør bedst i at holde dem for dig selv.

Læs også: Sådan kommer man i bukserne på dig ifølge dit stjernetegn

Dagens Gossip

Dagens TV