Drømmejob: Få 220.000 kroner om året for at teste sexlegetøj

Skrevet af Nils Würtzenfeld

16/08/2017
Den er god nok. Du kan nu få løn for at blive sexlegetøjs-tester.

Mest læste i dag

Hvis du i forvejen er tilhænger af erotisk legetøj i sengebordsskuffen, så kan du godt begynde at vinke farvel til dit nuværende arbejde.

Drømmejobbet venter nemlig lige om hjørnet.

Det er sexlegetøjsfirmaet LoveWoo, der lokker med en fræk stilling som tester af sexlegetøj. Det skriver Metro.

Ja, den er god nok. Sexlegetøjs-tester er en ting, og skulle du tænke, at aflønningen foregår i orgasmer, så bliver du glædeligt overrasket.

Det London-basserede firma lokker nemlig med hele 28.000 pund om året –svarende til over 220.000 danske kroner.

Derudover må jobbet siges at indeholde yderst fleksible mødetider, ligesom det er helt okay, at du arbejder hjemmefra, da du kun skal møde op på LoveWoos kontor tre dage om ugen.

Faktisk foretrækkes det i den grad, at du arbejder hjemmefra, når du udforsker det frække udstyr.

Jobbet indebærer, at du udforsker et hav af forskelligt sexlegetøj, som bliver sendt til din dør af LoveWoo.

Dit job går herefter ud på at teste det frække voksenlegetøj – enten alene eller sammen med en partner, hvorefter du skal anmelde det og fortæller, hvad der fungerede, eller hvad der kan forbedres.

Dine ’videnskabelige forsøg’ skal du blandt andet uploade på LoveWoos hjemmeside samt på deres SoMe-platforme.

Derudover belønnes du med medarbejdergoder så som et fitness-medlemskab samt fri på din fødselsdag.

Sidst men ikke mindst bliver du også omfattet af en privat sundhedsforsikring, så du kan ånde lettet op, hvis dit nye, frække job skulle resultere i en uventet arbejdsskade.

For at få jobbet skal du sende dit CV og en ansøgning til LoveWoo, hvori du skriver en anmeldelse af et sexlegetøj samt forklarer, hvorfor det netop er dig, der skal have penge for at udforske dildoer, analkugler og andet godt.

Læs også: 10 tegn på at du onanerer alt, alt for meget