Fem tegn på at han har en lille tissemand

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/03/2017
Er det en sammenrullet tennissok i dine bukser, eller er du bare glad for at se mig? Her får du fem tegn på, at det desværre er en sok.

Mest læste i dag

At være eller ikke at være (veludrustet) – det er spørgsmålet.

For selvom der er rygende uenighed om, hvor stor – eller lille – den ideelle penis egentlig bør være, så er størrelsen på mandens bedste ven et emne, som formentlig aldrig bliver færdigdebatteret.

Mens penisstørrelser for mænd i høj grad er et psykologisk spørgsmål om selvværd og mandighed, så er det for kvinder oftest et spørgsmål om tilfredsstillelse.

For ligesom ingen kvinde ønsker en penis, der er for stor og forvolder smerte, ligeledes ønsker ingen kvinder en penis så lille, at den ingen nytte gør.

Og mens en kæmpe kolos i buksen kan være nem nok at spotte, så er det straks værre med den lille penis. Det skriver Yourtango.com.

For går man som kvinde meget op i, at ens partner ikke må være for mikroskopisk mellem benene, så venter svaret ofte først, når man er kommet hjem og har fået bukserne af ham.

Der findes dog en række tegn på, at han ikke er særlig veludrustet.

Her får du fem triste tissemands-tegn:

1. Han snakker aldrig om sin penis: Hvad enten det er overfor vennerne, hustruen eller i andre sammenhænge, så vælger manden med den korte rumsterstang sjældent at dreje opmærksomheden over på sit lille lem. Mindreværdskomplekset ved at være udstyret med en kort sjover kan være så voldsomt, at man som mand vil gøre alt for, at snakken ikke skal falde på tissemænd – og i særdeleshed ikke sin egen. I steder forsøger han at tale om noget andet eller bliver bemærkelsesværdig stille, når snakken bevæger sig under bæltestedet.

2. Han har et (overdrevet) stort ego: Selvom en stor pik også kan resultere i et stort ego, så er det snarere sandsynligt, at en mand prøver at kompensere for sin lille sjover ved at være stor andre steder – blandt andet i munden og i udstråling. Så hvis hans selvsikkerhed sidder helt ude på tøjet, så er det muligvis fordi, der ingen selvsikkerhed befinder sig under tøjet. En mand kan sagtens have et stort ego og være selvsikker samtidig med at være fornuftigt udrustet, men virker hans ego kunstigt oppustet, så er det helt sikkert fordi, han kompensere for noget. Og en lille tissemand er et godt bud.

3. Han er mester i oralsex: Flere mænd med små tissemænd er kloge nok til at indse, at de bliver nødt til at kompensere for deres ringe redskab. Her er oralsex oplagt, hvis han stadig har intention om at være en gentleman i sengen, der ikke glemmer at tilfredsstille sin kvindelige partner. Modsat et oppustet ego er det kun positivt, at manden med den klejne kødpølse vælger at kompensere for sin penis med oralsex – især hvis han er god til det.

4. Han skjuler den: Når han klæder om, sker det altid med ryggen til andre. Når han har sex, styrer han slagets gang, så hun ikke skal blive opmærksom på hans penis, og opstår der situationer, hvor han skal i fællesbad, venter han altid til alle andre er færdige under bruserne. Manden med mini dilleren gør nemlig alt for, at andre ikke skal se hans kød-tap, da det får ham til at føle sig ekstra sårbar. 

5. Han snakker altid om, at ’det ikke er størrelsen med gørelsen’: Det er for det meste sandt, at god sex for en mand ikke handler om at have en stor tissemand, men om at være god i sengen. Dog bliver denne sandhed gjort til skamme, hvis ens mandlige vedhæng er så småt, så det bliver et problem at tilfredsstille en kvinde. Alligevel er førnævnte mantra blevet en undskyldning for mange mænd med petit-peniser, da det giver dem en undskyldning.