Fitnessekspert: Sådan kommer du i bedre form med sex

Skrevet af webmaster

17/01/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste af os kan blive enige om, at sex er sjovt. Sagen er ofte en anden, når det kommer til træning.

Mest læste i dag

Denne artikel indeholder affiliate link

De fleste af os kan blive enige om, at sex er sjovt. Sagen er ofte en anden, når det kommer til træning. 

Men sådan behøves det ikke være længere – den nye motionsform Sexercise kombinerer nemlig det bedste fra de to verdener.

Fænomenet har længe været kendt i USA, men nu skal vi danskere altså heller ikke snydes for den effektive træningsform, der henter inspiration fra Kama Sutra og ”Fit for life”.

Sexercise er med til at styrke din krop og geare dig til at kunne præstere dit ypperste i soveværelset.

Sammen med Mathilde Mackowski, stifter af Sinful.dk, og sundhedsekspert og personlig træner, Evy Sampson, får du her tre effektive øvelser til at komme i bedre form med sex. 

For jo bedre form du er i, jo længere kan du holde i soveværelset – og hvem vil ikke gerne det?

 

1. Squat til dine lår

De fleste af os er bekendt med øvelsen squat i forvejen. Den toner ihærdigt vores lår, baller og mave.

Men vidste du, at den er med til at styrke mandens udholdenhed i missionærstilling? Det er nemlig de samme muskler, han aktiverer, når I skruer op for varmen i soveværelset.

Squat fungerer ved, at du stiller dig med benene i hoftebreddes afstand. Forestil dig, at du skal til at sætte dig ned på en stol. Skub numsen tilbage, sænk dig og kom op igen. Sørg for at dine knæ ikke når udover dine tær, når du sætter dig ned.

Og missionærstillingen er god på mange måder. En mand på 85 kg forbrænder eksempelvis 229 kalorier ved at dyrke denne stilling i 30 minutter. 

2. Hip Thrust – en øvelse for kvinderne

Hvis du som kvinde, synes det er lidt hårdt at ride din mand, så vil du uden tvivl have gavn af denne sexercise.

Den er nemlig især med til at styrke kvindens udholdenhed i cowgirl-stillingen. Faktisk kan du forbrænde hele 134 kalorier i denne stilling, ved at dyrke den i 25 minutter, hvis du er en kvinde på omkring 70 kg.

Du laver Hip Thrust ved at ligge dig på ryggen på gulvet med hænderne ned langs siden. Derefter sætter du fødderne i gulvet, så du bøjer i knæene. Øvelsen består i, at du løfter dine hofter op og ned.

Sørg for at have god stabilitet i øvelsen, så du virkelig kan mærke det brænde i bagdelen. 

Denne sexercise går lige i numsen, maven, ryggen og bækkenbund, så du kan holde endnu længere i soveværelset, forklarer Evy Sampson. 

3. Hip rotation

For at kunne nyde sex fuldt ud, er det vigtigt, at du er i stand til at slappe helt af i kroppen.

Det vil denne sexercise hjælpe dig med.

Du stiller dig i hoftebreddes afstand. Sæt eventuelt hænderne på hofterne. Derefter kører du rundt i cirkler med din hofte – først den ene vej, så den anden vej.

Det gode ved denne øvelse er, at du praktisk talt kan lave den over alt – når du børster tænder på toilettet eller når du laver mad i køkkenet. Kun fantasien sætter grænser. 

Evy Sampson anbefaler, at du laver 20 gentagelser af hver øvelse, cirka tre gange om ugen – så er du fit for sex

Psssst du kan også tjekke, hvor mange kalorier dig og kæresten forbrænder i sengen med kalorieberegneren fra Sinful.dk.