Forskere afslører: 3 ting giver kvinder orgasme

Skrevet af Kristine Bugbee

26/02/2017
Forskere taler om den 'gyldne trio'.
Forskere taler om den 'gyldne trio'.
Heteroseksuelle kvinder får færre orgasmer end andre under sex. Men det er ikke en naturlov, at kvinder skal gå uforløste fra dobbeltsengen. Forskere løfter nu sløret for, hvilke tre bevægelser i sengen der giver orgasmegaranti.

Mest læste i dag

Denne artikel indeholder affiliate links

Mens 86 procent af lesbiske kvinder ifølge en undersøgelse sædvanligvis altid kommer under sex, så gælder det samme kun for 65 procent af de heteroseksuelle kvinder. 

Det beviser ifølge forskere, at der ikke er grund til at se på den kvindelige orgasme som en flygtig størrelse. Langt de fleste kvinder kan opnå klimaks under sex, hvis der bare bliver drejet på de rigtige knapper. 

Orgasme og den gyldne trio

Ifølge et nyt studie findes der især tre moves i sengen, som gør det mere sandsynligt, at kvinder får orgasme under sex. De bliver tilsammen kaldt for 'den gyldne trio'.

Forskere fra Chapman University, Indiana University og Kinsey Institute har undersøgt 52.000 amerikanere mellem 18 og 56 år med forskellige køn og seksuelle orienteringer for at få et dybere indblik i, hvad der præcis får dem til at komme. Alle deltagerne var i et forhold, da undersøgelsen blev lavet.

Forskerne konkluderer på baggrund af studiet, at der skal ske tre specifikke ting under sex for at gøre det mest sandsynligt, at kvinden får en orgasme under akten:

1) Stimulering af klitoris
2) Dybe kys
3) Oralsex

Forskerne har et godt bud på, hvorfor så mange samlejer ender med, at det kun er manden, der kommer.

- Omkring 30 procent af mænd tror faktisk, at penetration er den bedste måde at få kvinder til at få en orgasme, og det er et ret tragisk tal, for det kunne ikke være mere forkert, siger Elisabeth Lloyd, som er én af forskerne bag studiet, til Independent.

- Det vil være en underdrivelse at sige, at der mangler oplysning på dette område, tilføjer hun.

Forskerne fandt ikke kun frem til 'den gyldne trio' under studiet. De konkluderer også, at kvinder, der kommer under sex, er mere tilfredse med deres forhold generelt set. 

Læs også Dagens guide til: Scoreplikker

Orgasme er ikke en garanti

Men selvom de tre gyldne tricks til den kvindelige orgasme er et godt pejlemærke, så erkender forskerne, at der ikke findes en perfekt formel, som gør alle tilfredse. Alle er forskellige. Så selvom studiet måske kan pege folk i den rigtige retning, så gælder det altså stadig om at kommunikere med sin parter og opdage, hvad der gør netop ham eller hende vild i varmen

- Kvinder er virkelig meget forskellige, når det kommer til, hvordan og hvor nemt de opnår orgasme. Og det, der får én kvinde til at komme, kan være ret forskelligt fra, hvad der giver en anden kvinde orgasme, siger David Frederick, som er undersøgelsens ledende forsker fra Chapman University.

- Direkte og ærlig kommunikation med ens partner er nøglen.

Nu har mændene lært lidt, så her er der lidt til kvinderne: 6 ting du ikke vidste om stive tissemænd.