Forskning: Hør musik og få bedre sex

Foto: Shutterstock

Har du nogensinde haft sex mens musik spillede i baggrunden?

For nogle vil det måske virke lidt mærkeligt at spille musik samtidig, og for andre ryger tøjet måske bare hurtigere af, end de kan nå at sætte en god playliste på.

Men det viser sig faktisk, at der er flere psykologiske fordele ved at have sex til musik.

I samarbejde med stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, kigger vi nærmere på de fordele, du kan opnå ved at sætte en sexet sang på, inden du hopper under dynen med din kæreste.

Derfor skal du lytte til musik, mens du har sex

1. Musik gør dig mere opstemt

Et studie fra McGill University i Canada viser, at bestemte former for stimulerende musik øger din opstemthed. Det gælder både din hjerterytme, din vejrtrækningsfrekvens samt følelsen af berøring.

Desuden udløser din hjernes belønningssystem feel good-stoffet dopamin, når du lytter til musik. Samme stof som frigives når du belønner dig selv med mad, søvn eller sex.

Det tyder altså på, at du kan maksimere din nydelsesoplevelse, hvis du lytter til musik, samtidig med at du har sex.

2. Musik får dig til at fokusere

Et hold forskere fra Yamano College of Aesthetics i Japan undersøgte forholdet mellem musik og mild træning, og fandt ud af, at folk der lytter til musik, når de træner, oplever mindre træthed og er derfor i stand til at træne længere tid.

Derudover hjælper musik os med at fokusere vores opmærksomhed på vores bevægelser under den fysiske aktivitet, så vi ikke bemærker træthed eller bliver distraheret af vores tanker.

Ligesom træning kan sex være en udmattende aktivitet, der tester din udholdenhed. Men når du skruer op for musikken, mens du har sex, vil du have fuld fokus på netop sex – og det kan medføre, at du holder længere tid og føler dig mindre træt undervejs. 

3. Musik sætter stemningen

I stedet for at gå og tænke på, hvem af jer der skal lægge op til sex i dag, så sæt en playliste på med sange som ”Sexual Healing” af Marvin Gaye eller ”Pony” med Ginuwine. 

Med det sender du et signal til din kæreste om, at du har lyst – og når du ved, at han også har, kan du lade musikken være med til at sætte en sexet stemning.

4. Musik sætter krydderi på tilværelsen

Hvis du har været sammen med din kæreste længe, vil sex før eller siden føles ordinært.

I mangler et krydderi til at spice tingene op.

Her kan musik være en simpel hjælp på vejen, da det vil være en anderledes sansende oplevelse for jer begge.

Mathilde Mackowski, stifter af Sinful.dk, anbefaler:

Den trådløse Club Vibe II klitorisvibrator fra OhMiBod har en helt særlig musikindstilling, der gør, at den kan give dig vibrationer i takt til musikken, din kærestes stemme eller andre lyde. Den er derfor helt oplagt at bruge, hvis I tænker at eksperimentere med at have sex til musik. Hvis I vil tage jeres parlege til næste niveau, kan I også prøve at tage den med på restaurant og opleve en mere pikant middag end normalt,” lyder det altså fra Mathilde Mackowski. 

Produkterne fra OhMiBod er alle udviklet i et innovativt design, og har den egenskab at vibrere til musikkens puls.

Dagens Gossip