Hvad der foregår rundt omkring i de danske dobbeltsenge er ofte en privatsag, men nu har en større rundspørge blandt 2000 danskere til gengæld afsløret, hvad der foregår i vores frække sexfantasier.
Det er online-sexshoppen Belugi.dk, der har spurgt sine brugere, hvilke sexfantasier der står højest på deres ønskeliste.
Og det frække resultat taler for sig selv: Cirka en tredjedel (36 procent) af de adspurgte drømmer nemlig om at have sex i det fri, og dermed er hanky panky i naturen topscoreren på listen.
Undersøgelsen viser også, at det er både mænd og kvinder, der drømmer om at have sex udenfor soveværelsets vanlige rammer.
På en andenplads fantaserer 27 procent om at inddrage sexlegetøj i akten, mens tilsvarende 27 procent af de adspurgte også drømmer om at ekspertimentere med dominans.
Her er det især kvinderne, der måske har fundet lidt ekstra inspiration i Fifty Shades-universet ved at fantasere om dominans i form af bundne håndled og blid pisk.
Videre ned af listen optræder også fantasier om sex på specifikke steder så som køkkenbordet, badeværelset og sofaen, men de mere eventyrlystne drømmer om at kaste sig ud i en trekant.
Til gengæld er sex med en pornostjerne - en ellers formodet herrefantasi - ikke særlig populær. Kun otte procent af de adspurgte har tilkendegivet, at de drømmer om have sex med en pornoskuespiller.
Ligeledes står hverken læder/latex (otte procent), gruppesex (10 procent) og ekshibitionisme (10 procent) særlig højt på danskernes seksuelle ønskeliste.
Undersøgelsen viser ligeledes, at det er en rigtig god ide, at tale med sin partner, om sine seksuelle fantasier, da sandsynligheden for at dine sex-drømme bliver godt modtaget faktisk er stor.
Tilmed, er der en god chance for, at du kan få lov at leve fantasien ud med din partner. Således fortæller 40 procent af respondenter, at de har fortalt deres nuværende eller en tidligere partner om deres seksuelle fantasier, og ud af dem er det er kun syv procent, der har oplevet, at deres fantasi blev negativt modtaget af deres partner.
Læs også: 7 ting hun hellere vil have i sengen end en stor penis