Fræk undersøgelse: Dette sker med din kæreste, når han ser porno

Skrevet af Ane Sørensen

29/03/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Et omfattende amerikansk studie har kigget nærmere på, hvordan det påvirker os, når vi har set en pornofilm.

Mest læste i dag

Mænd, som ser porno, har tilsyneladende en tendens til at være mere utilfredse i deres parforhold end andre mænd, som ikke ser de frække optagelser.

Det ser i hvert fald sådan ud, hvis man skal tro en ny amerikansk undersøgelse.

Det skriver Elite Daily. 

Forskerne bag undersøgelsen fandt en tendens til, at der var et lille dyk i pornoseeres overordnede tilfredshed med deres forhold. Ifølge forskerne skyldes det måske, at mændene får en urealistisk forventning til, hvordan sex skal være.

Når de har set porno, bliver mændene måske skuffede, når de efterfølgende har sex med deres kærester, fordi de forventede noget andet.

Det var dog kun hos mændene, at forskerne så denne tendens. Hos de kvindelige pornoseere var der ingen umiddelbar sammenhæng mellem deres pornovaner og en utilfredshed med deres eget parforhold. 

Forskerne mener ifølge Daily Mail, at en anden forklaring kan være, at de mænd, der er tilbøjelige til at se porno, generelt er mere utilfredse i deres parforhold. 

Den nye undersøgelse er baseret på en lang række data fra 50 forskellige undersøgelser med mere end 50.000 deltagere fra i alt 10 forskellige lande. 

Forskerne fra Indiana University og University of Hawaii Manoa brugte data fra undersøgelserne til at kigge nærmere på, hvordan det at se gratis porno påvirker folk, og om det i så fald er en positiv eller negativ påvirkning. 

Undersøgelsen er blevet offentliggjort i tidsskriftet Human Communication Research.