Frækt studie: Så meget sex skal du have ifølge din alder

Skrevet af Ane Sørensen

18/08/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Et amerikansk studie har kigget nærmere på, hvor ofte forskellige aldersgrupper har sex.

Mest læste i dag

Har du nogensinde undret dig over, hvor meget sex andre mennesker på din alder har? Hvis ja, så kan du måske få svaret lige her.

Et amerikansk studie fra Kinsey Institute for research in Sex, Reproduction and Gender har nemlig kigget nærmere på, hvor ofte tre forskellige aldersgrupper har sex.

Det skriver britiske The Sun.

Ifølge studiet er de 18 - 29-årige de mest aktive og dyrker gennemsnitligt sex 112 gange i løbet af et år. De 30 - 39-årige følger efter med omkring 86 gange om året. Det svarer til knap to gange om ugen.

Sidst men ikke mindst havde de 40 - 49-årige sex cirka 69 gange om året. Det kunne altså tyde på, at mængden af sex falder drastisk, jo ældre vi bliver. Ifølge studiet skyldes det ikke en lavere sexlyst, men at familielivet, fysiske begrænsninger og andet udfordrer sexlivet.

Et andet studie, som blev offentliggjort tidligere på året i tidsskriftet Journal of Sex Research, kiggede nærmere på sexlivet hos folk over 40 år. De 1.170 deltagere deltog i to undersøgelser om deres sexliv med 10 års mellemrum.

Her skulle de svare på spøgrsmål om deres selvtillid, deres sexlyst og hvor ofte, de havde sex. Ifølge Justin Lehmiller faldt både mængden af sex, kvaliteten og interessen for den i løbet af den 10-årige periode.

De deltagere, som var i bedst fysisk form, havde tendens til en højere frekvens af sex, der også var mere tilfredsstillende.

- Den grundlæggende tidslinje, der er kommet ud af disse studier er, at når vi bliver ældre, øges vores risiko for at udvikle kroniske fysiske skavanker, hvilket påvirker frekvensen og kvaliteten af den seksuelle aktivitet negativt, siger Justin Lehmiller, som er en af forskerne bag studiet.

Dette er det bedste tidspunkt på dagen at knalde