Kvinderne har talt: Så lang tid bør det perfekte knald vare

Skrevet af Ane Sørensen

13/12/2017
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Forventninger og virkelighed i forhold til et samlejes længde stemmer ikke helt overens ifølge denne undersøgelse.

Mest læste i dag

25 minutter og 51 sekunder.

Præcis så lang tid skal et samleje gerne vare, hvis man spørger kvinderne. Det ser i hvert fald sådan ud, hvis man skal tro en ny undersøgelse, som er lavet af datingsitet Saucydates.com.

Det skriver New York Post.

Undersøgelsens 3.836 deltagere har røbet præcis, hvor længe mænd i forskellige aldre holder under et samleje samt hvor længe, de godt kunne tænke sig det fortsatte.

De mandlige deltagere gav udtryk for, at de foretrak et samleje, der varede 25 minutter og 43 sekunder.

Men selvom begge køns idéelle samleje varer cirka lige længe, stemmer deres forhåbninger ikke umiddelbart overens med virkeligheden, hvis man skal tro resultatet af den lumre undersøgelse.

Det viste nemlig, at den gennemsnitlige mand på tværs af land og alder, slet ikke holder så længe. Resultatet viste generelt en tendens til, at samlejet varede længere, jo ældre mændene blev, hvorefter den senere faldt igen.

De amerikanske mænd, som var de deltagere, der havde de længste samlejer, holdt den kørende i 17 minutter og fem sekunder - når man kiggede på de 31-årige mænd.

De yngre britiske mænd holdt ikke helt så længe i dobbeltsengen, men viste en tendens til at blive mere vedholdende med alderen. Mens de var gennemsnitlige i 20’erne, blev de blandt de bedste blandt undersøgelsens mandlige deltagere i starten af 30’erne.

8 ting kvinder gør i sengen, som får mænd til at blive vilde i varmen