Hvis du og din bedre halvdel har gået og snakket om at pifte det trivielle sexlivet gevaldigt op, så bør I fluks book to billetter til Las Vegas, hvor et helt særligt arrangement finder sted om under en uge. Det skriver New York Post.
For på Erotic Heritage Museum, der i øvrigt ligger lige ved siden af Trump Internationale Hotel i Las Vegas, vil man fra 30. maj - 3. juni kunne deltage i den årlige sex-festival Sin City 8.
Den frække festivitas vil omfatte både sexmesser, live demonstrationer af sexlegetøj, et pool-party i bedste Playboy-stil samt vilde ‘playrooms’, hvor selv de mest kreative og tabubelagte fantasier kan udleves.
Og som en storslået finale på de vilde sex-dage vil der til sidst finde et kæmpe orgie sted, som arrangørerne bag eventet har planlagt til at blive verdens største af sin slags.
Der findes ikke en officiel rekord for verdens største bunkepul, men en talsperson fra festivalen peger på, at rekorden formenlig tilhører Japan, hvor der i 2006 blev afholdt et kæmpe gruppeknald med hele 500 personer.
Dette tal vil man nu forsøge at slå til Sin City 8.
- Vi vil vippe dem af pinden og overtage den førsteplads, lyder det fra festivalens talsmand, der endnu ikke ved, hvor mange der deltager i den fem dage lange sex-fest.
- Vi regner med over 1.000 deltagere til dette storslåede arrangement. Når alt kommer til alt, så er det jo syndens by, slår talsmanden fast og henviser til Las Vegas’ kælenavn.
Drømmer man om at deltage i den promiskuøse festival, så koster det 200 dollars - knap 1.300 kroner - at deltage som par, mens man kan slippe med 25 dollars - cirka 160 kroner - hvis man er singlekvinde.
Til gengæld er det forbudt for en mand at dukke op uden ledsager.