Overraskende afsløring: Kvinder får flest orgasmer med denne sexpartner

Skrevet af Nils Würtzenfeld

20/03/2018
Foto: Shuttestock
Foto: Shuttestock
Ny forskning om kvinders sexliv varsler dårligt nyt for den mandlige del af befolkningen.

Mest læste i dag

Beklager de herrer, men I bliver nødt til at oppe jer.

Det viser en forskningsundersøgelse fra University of Arkansas i USA, der har set nærmere på kvinders sexliv og orgasmer i særdelesshed.

Undersøgelsen er foretaget blandt 2.300 kvinder verden over i alderen 18 - 65 år, der alle er blevet spurgt til deres sexliv og til hvordan de bedste opnår orgasmer. Det skriver Independent.

Som en opsigtsvækkende konklusion på studiet, har forskerne fundet frem til, at kvinder, der har sex med andre kvinder, får flere orgasmer end kvinder, der har sex med mænd.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kvinder i forbindelse med lesbisk sex kan få op til 55 orgasmer om måneden, mens kvinder, der har en mandlig sexpartner, i gennemsnit kun får syv orgasmer om måneden.

En statistik der ikke er særlig flatterende for mænd, da samme undersøgelse vise, at betroseksuelle par i gennemsnit har sex 16 gange om måneden, mens lesbiske par kun har sex 10 gange om måneden.

Heldigvis for de mænd, der måtte læse denne artikel og føle sig utilstrækkelige, har Kristen Jozkowski, der er én af forskerne bag studiet, et par gode råd, som mændene kan tag med sig i dobbeltsengen.

- Sex med andre kvinder er spændende og afvekslende (for kvinder, red.) og derfor vil sex, der omfatter en varieret seksuel adfærd, resultere i flere orgasmer for kvinder, forklarer Kristen Jozkowski og foreslår derfor, at man som mand prøver at fornye sig i sengen og samtidig væbner sig med tålmodighed.

Hun peger i særdeleshed på, at sex med mere forspil - hvor man ikke forhaster sig for at opnå en orgasme - i sidste ende har større sandsynlighed for at resultere i en orgasme for kvinder.

- Mænd bliver ofte for overivrige og springer hurtigt til penetration, mens kvinder har brug for 45 minutters forspil for et samleje, lyder det. 

Og noget kunne tyde på, at undersøgelsen taler sandt. Et nyligt studie foretaget på Chapman University i USA viser nemlig, at kun 33 procent af heteroseksuelle kvinder får en orgasme, hver gang de har sex.

Et tilsvarende studie viser, at hele 86 procent af lesbiske kvinder får orgasme hver eneste gang, mens tallet er 66 procent for biseksuelle kvinder.

Dermed kan det være, at mange mænd skal hanke lidt op i sig selv, hvis ikke de ønsker at få konkurrence i soveværelset.