Tissemændsstørrelser har fascineret både mænd og kvinder siden tidernes morgen.
Det er dog vanskeligt at fastslå, hvem i verdenshistorien, der kan prale af at have haft verdens største penis, da mange formentlig har forsøgt at påråbe sig denne titel gennem tiden.
Verdens officielt længste penis skulle eftersigende være 34 centimeter lang og 16 cm bred, da den blev målt og noteret af en læge ved navn Robert L. Dickenson (ja det hed han) i starten af det 20. århundrede.
Siden da er adskillige mænd dog stået frem med en penis, der målbart har været endnu større end de noterede 34 centimeter.
Seneste er den 54-årige mexicaner Roberto Esquivel Cabrera gået kloden rundt, da han i starten af 2017 blev kendt som manden med verdens største tissemand.
Den veludrustede Cabrera kan nemlig prale af et vedhæng, der eftersigende skulle være svimlende 48 centimeter.
Roberto Esquivel Cabrera hævder selv at være indehaver verdens største rumsterstang - en rekord som han også har forsøgt at få i Guinness Rekordbog, der dog har nægtet at optage ham, da den ikke indeholder kategorien ‘verdens største penis’.
Et afslag der siden har skuffet Roberto Esquivel Cabrera, der samtidig har gjort sit for at dokumenterer overfor tvivlere, at han virkelig er indehaver af klodens største penis. Derfor har Cabrera fået vejet sin kød-krabat, der efter hans eget udsagn har fået vægten til at vise hele 2,2 pund – knap et kilo.
Samtidig har den 'trebenede' mand fra den nordøstlige, mexicanske stat Coahuila både fået undersøgt og røntgenfotograferet sit lem for at kunne bevise sin imponernede påstand.
Tidligere på året gik billeder af ham - med sjoveren gemt væk i en enorm sok - verden rundt, mens Roberto Esquivel Cabrera forklarede om livet som indehaver af verdens - angiveligt - længste penis.
Og skulle man drømme om en imponerende manddom, som den Coahuila slæber rundt på i bukserne, så kan man roligt punktere drømmen og glæde sig over sin helt gennemsnitlige penis.
Roberto Esquivel Cabrera fortæller nemlig, at det langt fra er lige sjovt at være indehaver af så store proportioner forneden. Den store kleppert får nemlig oftest lov at blive i bukserne, da kvinder, ifølge Cabrera selv, er bange for den kødfarvede anakonda, der hænger til et stykke under knæene på den mexikanske mand.
Størrelsen på hans lem betyder også, at han har mere end svært ved at dyrke sex, ligesom det er vanskeligt for ham at passe et job, men den enorme penis der fylder i bukserne.
Roberto Esquivel Cabrera har dog selv afvist at få sin kolossale penis opereret mindre, selvom lægerne har anbefalet ham en penis-reduktion.
Og apropos penisstørrelser så er der stor forskel på, hvor stor ens tissemand er, alt efter hvor i verden man bor.
En undersøgelse fra 2014 har nemlig vist, at mænd fra Den Demokratiske Republik Congo kan prale af at have en gennemsnitlig penis på hele 17,9 centimeter - i erigeret tilstand - hvilket er verdensrekord.
Til gengæld viste samme undersøgelse, at mænd fra Nepal måtte nøjes med en penis, der i gennemsnit kun lige kunne klemme sig op på 9,3 centimeter, når penis var erigeret.
Du kan herunder se et tv-indslag med den veludrustede Roberto Esquivel Cabrera: