Gør din bil klar til efteråret

Skrevet af PA

08/08/2017
Efter en lang sommer med bilferie og børn på bagsædet trænger bilen til en kærlig hånd. Dette er også en oplagt mulighed for at gøre bilen klar til efteråret, som venter lige rundt om hjørnet.

Dagens topnyheder

Efteråret begynder at nærme sig med hastige skridt. Mange glemmer at klargøre deres bil til de forskellige årstider, selvom det er yderst vigtigt. En velholdt bil holder generelt længere. Det kan derfor godt betale sig at gøre sin bil klar til efteråret. Nogen gør det selv, andre får en professionel til at ordne det. Uanset hvad du er til, får du her fire gode råd til at gøre bilen klar til efteråret.

Ny årstid – ny motorolie

At gøre bilen klar til efterår bør altid indbefatte olieskift, da træg og tyk motorolie gør det svært for motoren at køre rundt, når frosten kommer. Husk derudover jævnligt at tjekke oliestanden på bilen!

Dæk

Det mest kendte råd – skift altid til vinterdæk inden kulden sætter ind. Det anbefales, at du gør det i november inden den første sne falder. Hold ligeledes øje med mønsterdybden på dine dæk. Lovkravet er 1,6 millimeter, men dækkene begynder allerede at bremse dårligere ved 3 millimeter.

Få dit batteri tjekket

Mange kører rundt med et batteri, som kun er 50-70 % opladet. Kapaciteten på batteriet falder ofte i takt med, at temperaturen falder. Det er derfor en god ide at få tjekket batteriets ladetilstand, da vinterhalvåret generelt kræver et større energiforbrug.

Kører du primært korte ture, er det en god ide at lade batteriet op ved at køre en lang tur en gang imellem, da det sikrer, at bilen kan starte om morgenen.

Beskyt mod rust

Rust er bilens værste fjende! Det er derfor vigtigt at holde karosseriet rent, så det bliver angrebet mindst muligt af salt fra vejene. Dette gør du ved at vaske bilen grundigt med vand og børste, især hjulkasser og langs dørpanelet er vigtige.

Nogle virksomheder, som f.eks. Falck hjælper dig med at efterårsklargøre din bil med blandt andet værkstedstjek, hjulskift og bilvask, som er en del af Falcks vejhjælpsbabonnement. Læs mere om klargøring af biler og vejhjælp her.