109-årig afslører hemmeligheden bag et langt liv: Spis slik og undgå mænd

Skrevet af Kirstine Petersen

29/04/2016

Dagens topnyheder

Nellie Wright har to simple råd til at opnå hendes egen høje alder: Undgå mænd og spis en pose slik om dagen.

Det er svært at overhøre kvindens råd: Hun er 109 hele år.  

Glem derfor intensiv motion (Nellie går dog ture; også lange af slagsen), gulerødder og vitaminpiller; hun fortærrer en pose vingummi hver eneste dag, og holder til gengæld fingrene langt væk fra det andet køn. Hun har aldrig haft en mand eller sågar en kæreste.

- Jeg har holdt mig fra mænd hele mit liv - fuldt ud. Dét er min hemmelighed: Ingen mænd. Og så spiser jeg "Jelly Babies" (vingummier red.): En pakke hver dag, afslører hun til Yorkshire Post

Hendes store dag blev fejret ved et champagneparty for venner og bekendte på en lodge i Westbourne Road, Scarborough - det nordøstlige England, hvor hun har holdt ferier jævnligt siden 1972. 

Personalet på det plejehjem, Nellie bor på, beskriver hende som skarpsindig, vidende, rar og venlig. Hun deltager gerne i en god quizz, og så er hun alt i alt bare "en vidunderlig dame", som altså mener, at kilden til et langt liv er vingummi og NUL mænd. 

Læs også: Verdens ældste tvillinger har været uadskillelige i 103 år

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: