25-årige Ida fik tilbudt lækkert værelse i kollektiv: Første morgen vågnede hun til et skræmmende syn

Skrevet af Morten Larsen

23/10/2016
Hun kæmper stadig med søvnproblemer og angsten for at blive angrebet om natten.

Mest læste i dag

Ida flyttede sidste år til Oslo for at begynde på sit nye job, men den nye tilværelse i storbyen blev i løbet af én nat forvandlet til et smertefuldt mareridt for den 25-årige kvinde. 

- Jeg havde været heldig og fundet et hyggeligt værelse i et kollektiv, forklarer Ida.

Hun ønsker ikke få sit fulde navn frem, men forklarer til TV 2 i Norge, at hun lagde sig til at sove, da hun ankom til sin nye bopæl i det centrale af Oslo.

- Efter cirka 15 minutter begyndte det at kredse overalt. Jeg er plaget af tør hud, så derfor troede jeg, at kløen var blevet udløst af stress og eksem, siger Ida.

Hun tog et par sovepiller for at falde i søvn.

Næste morgen ventede der et chokerende syn, da hun så sig i spejlet ude på badeværelset.

- Jeg havde røde pletter på store områder af kroppen. Jeg ringede til min læge, der bad mig komme med det samme, siger Ida og forklarer, at prikkerne voksede sig større og større, da hun ventede på at blive undersøgt af lægen.

 - Pletterne endte med at blive til bylder, siger Ida, der forlod lægen med tabletter, salver og allergimedicin.

De røde pletter var nu at finde på det meste af kvindens krop; fra hovedbund, ansigt, nakke til lår og fødder.

Medicinen fik ikke smerterne til at forsvinde. 

- De kløede helt vanvittigt, så jeg kløede mig selv til blods. Intet hjalp, siger Ida, der lå og græd hele natten, før hun næste morgen blev sendt på hospitalet.

Her blev hun undersøgt af en hudlæge, der ikke kunne fastslå årsagen til de røde plamager.

- Jeg ringede til min udlejer, mens jeg var på hospitalet. Skadedyrbekæmpere havde fundet væggeluse inde på mit værelse, siger den 25-årige kvinde, der måtte bo hos venner og bekendte, så der var arbejdsro til at få udryddet væggelusene.

Ida flyttede tilbage i kollektivet, da hun af skadedyrsbekæmperne fik besked på, at væggelusene nu var fortid på værelset.

Alligevel var det med nervøsitet i kroppen, at Ida lagde sig i sengen med sin lommelygte.

- Og pludselig så jeg dem. De kravlede rundt på væggen, på vej mod sengen, hvor jeg lå. Jeg fik et panikanfald, siger Ida til TV 2.

Hun måtte tilbringe resten af natten hos nogle venner, og nu, 15 måneder senere, kæmper hun stadig med søvnproblemer og angsten for at blive angrebet om natten.

Bjørn Arne Rukke arbejder for det norske institut for skadedyrsbekæmpelse.

Han forklarer, at søvnløshed, angst og depression ikke er et sjældent syn hos folk, der har fået besøg af væggelus i soveværelse.

De blodsugende tæger giver sig oftest til kende i hjemmet ved at efterlade sort afføring i blandt andet billedrammer.

Og der bliver flere og flere af disse små kryb, der lever af blod fra mennesker og dyr.

- Væggelus er i fremmarch på verdensplan. De spredes blandt andet ved at hoppe på os som blinde passager, når vi er ude at rejse, forklarede Morten Helholm, der arbejder med skadedyrsbekæmpelse, sidste forår til Dagens.dk.

Ida bor ikke længere på værelset i det norske bofællesskab i Oslo, da hun efter en del tovtrækkeri fik annuleret sin lejekontrakt.