26-årig kvinde taber sig 87 kilo: Nu viser hun den 'grimme sandhed' efter vægttabet

Skrevet af Emil Ryttergaard

03/01/2017
Foto: Imgur
Foto: Imgur
Efter at transfomeret sin egen krop, står 26-årige Kayla tilbage med et stort problem, som ingen taler om.

Mest læste i dag

Januar er en måned for den dårlige samvittighed. Det er tiden, hvor mange skal have renset den dårlige smag i munden som kun store mængder andesteg, litervis af brun sovs og rødvin kan skabe. 

Efter jul og nytår er det blevet tid til at forbedre sig selv, og enten kvitte smøgerne, melde sig i et fitnesscenter eller ganske enkelt lægge de usunde vaner på hylden, efter at tallene på badevægten kun er blevet større. 

Sådan følte 24-årige amerikanske Kayla Hurley også, da hun kiggede ned ad sig selv. Det hele var blevet lidt for hyggeligt og dellerne var altoverskyggende, hvilket fik den unge kvinde til at lægge sine vaner totalt om. 

På blot 2 år tabte Kayla sig imponerende 87 kilo, og blev sundere, gladere og megt mere tilfreds med sin egen krop. 

Der er blot en anke ved hendes massive vægttab, som ingen taler om, men som hun altid bliver spurgt om som det første. Derfor vil den nu 26-årige kvinde ærgerligt vise bagsiden af medaljen ved hendes vægttab. 

- Her er det. Det er grimt, men det er virkeligheden efter et stort vægttab. Den løse hud. Jeg har det primært omkring maven, men også ved den øvre del af mit bryst og ved armene. 

Foto: Imgur

Kayla forklarer, at den løse hud gør at der er tøj, som hun 'ikke kan tage på,' og at hun må vaske huden grundigt for at undgå infektioner. Det påvirker alt sammen hendes selvtillid, der og hendes egen selvopfattelse og hun beskriver selv huden som ‘grim.’

Foto: Imgur

Den løse hud kan nemlig ikke trække sig sammen som en muskel, og derfor kommer Kayla kun af med huden ved at lægge sig under kniven. Derfor har flere folk støttet hende på det sociale medie Imgur, hvor de opfordrer hende til at søge om penge til at operationen. 

Selv med den løse hud og den hovedpine som de giver i klædeskabet, ville Kayla dog ikke have ændret noget ved sit vægttab. 

- Der skulle mange meter løs hud til, før jeg ville vælge det over at være deprimeret og usund, som jeg var for bare to år siden, siger hun.