4 grunde til at nogle mennesker aldrig siger undskyld

Skrevet af Ninna Andreasen

06/07/2016

Dagens topnyheder

Det lille ord “undskyld” er et af de første, vi lærer som børn.

Alligevel har nogle voksne enormt svært ved at give en undskyldning - selv når det er på sin plads. Det kan der være en række grunde til, skriver Psychology Today

Ifølge magasinet er det nemlig ikke nødvendigvis, fordi personen mener, at vedkommende er uden skyld. Det er som regel rettere frygten for, hvad en undskyldning kan afstedkomme, der fylder.

Her er fire grunde til, at nogle mennesker ikke kan få “undskyld” over deres læber.

1. En undskyldning er en trussel
Folk, der har svært ved at undskylde, har svært ved at adskille deres handlinger fra deres karakter og personlighed. Hvis de gør noget forkert, er de altså dårlige mennesker.

De har ikke blot begået en fejl.

Læs også: 10 tegn: Sådan kan du se, om din partner elsker dig

En fejl betyder for dem, at de er dumme eller mindre intelligente. Derfor er en undskyldning en trussel mod deres selvværd.

2. En undskyldning medfører skam
De fleste af os kan godt føle os skyldige, når vi undskylder. Men folk, der har svært ved at bede om forladelse, føler i stedet skam.

Almindeligvis føler man skyld over for den, man undskylder over for. De ikke-undskyldende skammer sig over sig selv mere, end de føler skyld over for den anden.

3. En undskyldning er en glidebane
Ofte er en undskyldning en mulighed for at løse uenighed eller slutte en konflikt. For folk, der har svært ved at undskylde deres handlinger, er det derimod noget, som potentielt kan åbne sluserne for yderligere konflikt og beskyldninger.

Har man først erkendt, man tog fejl, vil den anden helt sikkert komme efter en for en masse tidligere tilfælde, som man også skal undskylde for.

4. En undskyldning fratager den anden totalt for ansvar
Personer, som frygter at stikke andre en undskyldning, tror, at de ved at gøre det fratager den anden part al ansvar og medskyld og påtager sig det selv.

Læs også: 6 grunde til at du ikke skal være venner med din ekskæreste (endnu)

Skændes man eksempelvis med sin ægtefælle eller kæreste, vil personen frygte, at en undskyldning betyder, at de selv er skyld i hele konflikten.

Det selvom begge parter ofte har et medansvar i de fleste skænderier i et parforhold.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: