5-årig dreng indlagt på hospitalet med slem forgiftning: Pas på disse bær, advarer mor

Skrevet af admin

30/07/2016

Mest læste i dag

- I går var jeg på en legeplads med en veninde og vores femårige drenge. Børnene legede rundt omkring os, og pludselig var min søn fuld af saft fra blåbær. Han viste mig busken (en hel hæk som indrammede legepladsen) og sagde, at han havde smagt på et bær, men spyttet det ud, fordi det var surt.

Sådan begynder et facebooksoplag af den norske mor Hedda Kiær Nordrum. Turen på legepladsen endte nemlig med at gå helt galt, og hun bruger derfor sin erfaring til at advare andre forældre.

Bærene viste sig at være galnebær (såkaldte Belladonna-bær), som er en meget giftig urt, der også vokser i Danmark. Planten er sjælden i både Danmark og Norge, men vokser her dog naturligt og kan forårsage stor skade for de, der forveksler den med blåbær eller solbær, som Heddas femårige søn gjorde.

Læs også: Mor fulgte sin mavefornemmelse og søgte straks hjælp, da sønnen fik et mærkeligt udslæt

Hedda var godt klar over, at buskene ikke var blåbær, så hun ringede til giftlinjen for en sikkerheds skyld, men de kunne ikke hjælpe, når hun ikke vidste, hvilken type bær, der var tale om.

Til sidst fik moderen fat på et havefirma, der overbeviste hende om, at sønnen måtte have indtaget de farlige galnebær, og hun ringede derfor straks til lægevagten, der sendte hende på hospitalet.

- På vej på hospitalet blev min søn rigtig dårlig; fik ondt I halsen, maven, og han koldsvedte. Han faldt i søvn, men før han gjorde det, forsvandt han fra mig; hans øjne rullede, og han fik nogle udfald, skriver hun i sin advarsel til andre forældre.

Bærenes grimme smag blev formodentligt sønnens redning, fordi den sure og ubehagelige smag gjorde, at han spyttede store dele af sin mundfuld ud, inden han nåede at synke dem.

- Ikke engang jeg fandt det sandsynligt, at der var tale om galnebær, før sygehuset bekræftede det! For hvem indhegner en legeplads i et af Norges farligste bær??!, uddyber den tydeligt oprevede mor.

De første symptomer på forgiftning af galnebær er tørke i munden, udslæt i ansigtet, rødmen, store pupiller, hjertebanken, uro i kroppen og hallucinationer, kramper, og hvis det er meget slemt koma.

- Bærene indeholder et stof, der har indvirkning på nervesystemet. Som om små børn kun får et af bærene af den her art, skal de på sygehuset, råder Barbro Spillum, der er seniorrådgiver ved den norske giftlinje via norsk TV2.

Odin tilbragte tre timer på hospitalet, hvorefter de blev udskrevet med besked om at holde øje med ham natten over. Han har det dog heldigvis godt i dag, og kommunen har lovet at fjerne den giftige plante fra legepladsens område.

- Jeg skriver dette for at informere alle med små børn om denne plante! Det tog mig en del tid at finde ud af, hvad det var. Havde han spist mere, havde jeg ganske ikke haft den tid. Så spred budskabet til alle, du kender, så folk ved og kendder denne skumle plante og bær, afslutter Hedda Kiær Nordrum sin advarsel.

Læs også: Advarsel: D-vitaminer trækkes tilbage omgående - kan give nyresvigt

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: