5 overraskende tegn på at du er dødssyg

Skrevet af Redaktionen

22/11/2015

Mest læste i dag

Denne uge afgik en af Danmarks folkekære komikere, Jan Monrad, ved døden som følge af en blodprop i lungen.

Læs også: Komiker og entertainer Jan Monrad er død

Ifølge Patienthåndbogen får 12.000 danskere hvert år ligeledes en blodprop og heraf dør mellem 2.000 og 3.000 mennesker af sygdommen. Det kan således være livsfarligt, hvis blodproppen sætter sig det ’forkerte’ sted – eksempelvis i lungen eller hjertet. 

Blodpropper opstår, fordi der opstår en klump af størknet blod eller en forkalkning i arterierne eller venerne i kroppen. De kan behandles, men det kræver, at man reagerer på symptomerne – og reagerer hurtigt, når de opstår. Blodpropper i lungerne og i hjertet er nogle af de mere kritiske, og symptomerne minder om hinanden. Du kan dermed holde øje med følgende tegn:

1) Hoste
Vedvarende hoste kan være et tegn på, at en blodprop har sat sig et sted - fx i lungerne.

2) Blå mærker
Din hud kan blive en smule blå – fx omkring brystet, når du indånder

3) Kraftige smerter
Du kan opleve kraftige smerter i brystet – det kan føles som en trykken for brystet eller som smerter, der stråler ud i arme, op i halsen eller op i kæben.

4) Mangel på luft
Blodproppen kan forårsage åndenød, svimmelhed eller endda lede til besvimelse. Du kan også føle det som om, der er noget, der ”knuger” om dit bryst eller hjerte.

5) Kvalme og klamsved
Du kan også opleve at føle dig mat, svag, få klamsved, trang til at kaste op eller (døds)angst.

Oplever du nogle af ovenstående symptomer, så kontakt straks 112. Vær opmærksom på, at nogle blodpropper kan ”gemme” sig ved de indledende undersøgelser, og hvis symptomerne bliver ved, er det derfor vigtigt, at du bliver tjekket hurtigst muligt, hver gang de opstår.

Læs også: Denne reaktion er tegn på udbredt lidelse

Der findes både større og mindre blodpropper, og alt efter hvor de sidder, og hvor store de er, modtager du forskellig behandling.

Konstaterer lægen, at du har en blodprop, kan behandlingen i nogle tilfælde foregå ved at få blodfortyndende medicin. Har du en mindre blodprop i hjertet, skal dine kranspulsårer røntgenundersøges inden for 72 timer, efter diagnosen er stillet.

Undersøgelsens resultater kan føre til, at du skal have foretaget en såkaldt ballonudvidelse og i nogle tilfælde en bypassoperation.

Konstaterer lægen, at du har en større blodprop eller en blodprop, der sidder et kritisk sted, så modtager du samme behandling, men akut og på et af landets større sygehuse, der har speciale i behandlingen.

Kilder: Hjerteforeningen, Sundhed.dk og Patienthåndbogen

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: